Bæredygtig investering – godt for din formue og for kloden

Men in solar panel field
09-09-20 9:07 | Bæredygtighed | Investering

Hos Nordea oplever vi en stigende interesse for bæredygtige investeringer blandt vores kunder. Og hvor interessen tidligere typisk udsprang af etiske eller klimamæssige overvejelser, oplever vi nu en bred interesse for bæredygtige selskaber som et attraktivt langsigtet investeringstema. 

For ti år siden var det et fåtal af investorer, der tænkte over bæredygtighed, når de planlagde deres investeringer. Men i dag er bæredygtige investeringer en klar og tydelig investeringstrend, der er udsprunget af en stærk bevægelse i vores samfund. Interessen er nu vokset til et niveau, hvor det at investere bæredygtigt  er tæt på at være mainstream - ikke alene hos store institutionelle investorer, men også for mange private investorer.

Kan man opnå attraktive afkast i bæredygtige selskaber?

Tidligere var det en udbredt opfattelse, at man som investor måtte opgive lidt af sit afkast for at være bæredygtigt investeret. Det var med andre ord prisen for en god samvittighed. Sådan var det muligvis også engang, men Nordeas analyser viser, at det langt fra behøver være tilfældet i dag. 

Kerstin-Lysholm-250X167”Styrken i trenden er vigtig, når man skal vurdere fremtidige afkast af bæredygtige investeringer,” siger Kerstin Lysholm, chef for Investment, der er det team, som fastsætter Nordeas investeringsstrategi. 

Kerstin fortsætter: ”Vi tror på, at den store og stigende interesse for bæredygtig investering vil påvirke afkastene i positiv retning i mange år fremover. Dertil kommer, at bæredygtige investeringsstrategier i dag er blevet mere sofistikerede og nu ofte bevidst sigter på, at investoren skal opnå et afkast på linje med markedet - eller bedre - med samme risiko,” siger Kerstin.

Invester langsigtet – invester bæredygtigt

Mange private investorer har en tendens til at fokusere på de daglige udsving i markedet og glemme det længere sigte, når de investerer. Hos Nordea oplever vi dog stadig flere, som viser interesse for langsigtet investering. Og her er bæredygtighed som tema svært at komme udenom ifølge Kerstin:

”Er du investor med en langsigtet investeringshorisont, bør du helt klart interessere dig for bæredygtige investeringer, hvor vi ser et stærkt fremtidigt potentiale. Og selvom dag til dag-bevægelserne i markederne fylder meget i mediernes og investorernes bevidsthed, så bør man altså som investor have mindst lige så stort et fokus på, hvad der sker på længere sigt for ikke at skade ens langsigtede afkast. At ignorere bæredygtige investeringer vil simpelthen være et investeringsmæssigt fejltrin,” afslutter Kerstin.

Læs mere

TYPE IN ALTERNATIVE TEXT OF IMAGE HERE

Læs vores nye publikation om bæredygtige investeringer (pdf, 856 KB). Publikationen er udarbejdet af Investment i Nordea og vil udkomme tre-fire gange om året. 

I det første nummer får du en grundig introduktion til bæredygtig investering som tema. Publikationen er på engelsk.

Read more news

Viser 5 ud af 730 resultater

Signing dicument

Nordea gør det nemmere for kunderne at sikre sig selv og familien juridisk

Digital banking

Et nyt samarbejde mellem Nordea og TestaViva gør det nemt og enkelt at oprette de nødvendige juridiske dokumenter.

Simon Kristiansen

Lyt til de seneste investeringsråd fra seniorstrateg Simon Kristiansen

Investering Samfundsøkonomi

Nordea ændrer strategi og anbefaler overvægt af aktier.

Nordea Economic Outlook

Økonomien er på vej mod lysere tider

Pressemeddelelse Samfundsøkonomi

Filialdirektøren i Nordea-filial holder tale 1970

Livet i filialen – på tur i 51 års bankhistorie

Nordea

I 2020 fejrer Nordea 200 års fødselsdag, og Jørgen Bang har været med siden han for 51 år siden trådte ind i filialen på Kongens Nytorv.

Viser 5 ud af 730 resultater