Nordea sænker grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negativ rente

A-Woman sitting on sofa using laptop
22-09-20 12:06 | Pressemeddelelse | Daglig økonomi

Udsigten til et fortsat negativt renteniveau betyder, at Nordea nu ændrer grænsen for betaling af negativ rente på indlån fra 750.000 kr. til 250.000 kr. for bankens privatkunder. 

"Vi forudser, at det historisk lave renteniveau kommer til at fortsætte længe endnu. Derfor ændrer vi nu grænsen for, hvornår man som privatkunde skal betale negativ rente på indlån til 250.000 kr.," siger Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for danske privatkunder i Nordea. 

Privatkunder kan altså fremover samlet have op til 250.000 kr. stående fordelt på deres indlånskonti uden at betale negativ rente. Kunderne kan herudover have op til 100.000 kr. stående kontant per pensionskonto uden at betale negativ rente. Renten er pt. -0,6%.

De nye grænser træder i kraft fra 1. januar 2021 og opkræves første gang 31. marts 2021.

"I de seneste måneder har vi haft mange gode samtaler med vores kunder om, hvordan de bedst indretter deres privatøkonomi efter det meget lave rentemiljø. Der er god tid til, de nye grænser træder i kraft, så vi anbefaler, at de kunder, der bliver berørt, tager en snak med os for at få klarlagt deres alternativer. Det afgørende er at finde de løsninger, som passer bedst til den enkeltes situation og økonomi – og det vil vi rigtig gerne tale med kunderne om," siger Mads Skovlund.

Den nye grænse på 250.000 kr. gælder for alle typer indlånskonti såsom Grundkonto. Konti, der oprettes midlertidigt i forbindelse med eksempelvis boligkøb, samt børneopsparing og børnebørnskonto, undtages.

Nordea sænker ligeledes renten på indlånsprodukter til 0% på de få tilbageværende indlånsprodukter, der indtil nu har givet en indlånsrente over 0.

Privatkunder, der ikke har deres NemKonto i Nordea, skal som udgangspunkt fremover betale negativ rente af al indlån. 

Ændret beløbsgrænse for negative rente på Virksomhedskonto

Nordea fjerner ligeledes den friholdelse for negativ rente, der hidtil har været på de første 100.000 kr. indestående på Virksomhedskonto. Ændringen træder også i kraft 1. januar 2021. 

Læs mere om negativ rente

Yderligere information: 
Christine Gade Dannisøe, pressekonsulent: +45 70 80 11 62

Se også Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen forklare, hvorfor der er lavt renteniveau.

Ups! Tillad Marketing cookies for at se indhold som dette fra Nordea

Read more news

Viser 5 ud af 767 resultater

Houses old Copenhagen

Dansk økonomi går mod bedre tider

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Den lange rente stiger, men ikke nok til at boligmarkedet går i stå.

Næste udbetaling af de indefrosne feriepenge til påske

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

INæste udbetaling af de indefrosne feriepenge til påske

Lys for enden af tunnelen? Få Nordea Economic Outlook

Samfundsøkonomi

Tilmeld dig vores webinar og få den nye udgave af Economic Outlook 27. januar.

Helge J. Pedersen og Anders Svendsen

Er inflationen endelig på vej op?

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Udsigten til endnu en stor amerikansk hjælpepakke og stigende råvarepriser har fået inflationsforventningerne til at stige.

Viser 5 ud af 767 resultater