Overskudsvarme fra Nordea bliver til fjernvarme i Høje Taastrup

Hermes Hus varmepumpe
Rør fra datacenteret i Hermes Hus fører varmen ud til borgerne.
02-11-20 11:36 | Bæredygtighed

Et nyt samarbejde mellem Nordea og Høje Taastrup Fjernvarme om at genbruge overskudsvarmen fra datacenteret i Hermes Hus giver varme til ca. 700 husstande i Tåstrup. 

Nordea og Høje Taastrup Fjernvarme har i en længere periode arbejdet på et fælles projekt om at udnytte overskudsvarmen fra datacentrets serverrum på en mere smart og bæredygtig måde. Serverne afgiver nemlig en stor mængde varme, der skal ledes væk, så systemet ikke ”koger over”. 

Det er hidtil sket ved at lede varmen ud i et energikrævende køletårn, men på baggrund af to Nordea-praktikanters lyse idé, er der nu skabt en langt mere bæredygtig løsning.  

Udnyt og del ressourcerne

Løsningen er en stor varmepumpe, der fremover skal lede overskudsvarmen fra datacentret ud i det lokale fjernvarmenet, hvor den årligt vil kunne opvarme stuerne i omkring 700 boliger i Tåstrup. 

Bjørn Bøje Jensen, ansvarlig for de danske erhvervskunder, er begejstret:

"Vi er utrolig glade for vores nye samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme. Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi kan udvikle smarte og bæredygtige løsninger ovenpå vores eksisterende faciliteter – som både kommer os, fjernvarmeselskabet og lokalsamfundet til gode.” 

For Nordea betyder løsningen en estimeret årlig besparelse på 1,6 mio. DKK på elregningen og en reduceret CO2-udleding på min. 57 tons om året. 

Et bachelorprojekt bliver til virkelighed

Ideen til projektet kom fra to studerende på Maskinmesterskolen, der i 2018 skrev bacheloropgave om løsningen i forbindelse med deres praktikophold i Hermes Hus. Ideen var så god, at Nordea og Taastrup Fjernvarme straks gik i gang med at udvikle den.

”Det var et overbevisende forslag og jeg er stolt af at vi i samarbejde med Taastrup Fjernvarme har fundet en løsning som reducerer vores klimaaftryk og gør en forskel helt ud i de danske hjem,” siger Peter Wejlemand, leder af Workplace Management i Nordea Danmark og fortsætter: 

”Det giver rigtig god mening at vi ikke længere sender varmen ud i den blå luft – men i stedet udnytter de varmeressourcer vi genererer som en del af den grønne omstilling,” forklarer Peter Wejlemand.  

Projekt med god økonomi

Hermes Hus varmepumpe

Den store varmepumpe, der er installeret i Nordeas omfattende kontorkompleks på Helgeshøj Allé i Taastrup, er fjernvarmeselskabets investering. Til gengæld får selskabet adgang til en gratis energiressource. 
 
Investeringen tjener sig hjem på 11 år, og da el-varmepumpen forventes at have en levetid på mindst 20 år, er der god økonomi i projektet, set fra fjernvarmens side. 
 
Varmepumpen hæver temperaturen fra Nordeas spildvarme op til ca. 75 grader varmt vand, som herefter sendes ud i fjernvarmesystemets ledningsnet. Den store pumpe kommer til at producere cirka 12.500 MWh om året. Det svarer til varmeforbruget i ca. 700 husstande.

Read more news

Viser 5 ud af 723 resultater

Helge Pedersen_Jan Størup Nielsen

Her går det godt: Danmark klarer sig bedre end de fleste under coronakrisen

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Lyt med når cheføkonom Helge Pedersen og chefanalytiker Jan Størup Nielsen analyserer de seneste trends i dansk og international økonomi samt den kommende ug...

Rekordstore stigninger i danske aktier og regnskaber, der overrasker positivt

Investering Nordea podcasts

Nordeas chefstrateg Andreas Østerheden er i studiet og giver sit bud på, hvorfor vi har set så store stigninger i danske aktier.

Pension fylder meget på den politiske dagsorden, men hvor meget fylder den hos dig?

Investering Bolig og privatøkonomi Investering Opsparing Ann Lehmann Erichsen

Halvdelen af alle danskere har aldrig talt med en professionel om deres pension.

Store markedsreaktioner, men hvor længe varer euforien?

Samfundsøkonomi Nordea podcasts

Gode nyheder fra vaccinefronten blev mødt med stigende risikoappetit fra investorerne. Men hvor længe kan euforien vare ved?

Viser 5 ud af 723 resultater