Nordea stolt over samarbejde med Pride

19-05-21 13:37 | Bæredygtighed

Nordea er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads. Vi støtter grundlæggende menneskerettigheder, og lige muligheder er grundstenen i alt, hvad vi gør. Hver dag engagerer vi os og forsøger at gøre en forskel. Vi er derfor stolte over at samarbejde med Pride igen i år.   

Det er helt afgørende for Nordea at være en inkluderende forretningspartner og en mangfoldig arbejdsplads, hvor alle kan være sig selv og føle sig påskønnet, for hvem de er. Inklusion og mangfoldighed er en naturlig del af vores arbejde hele året, og det giver os et bredere perspektiv og en større forståelse for verden omkring os – og på den måde bliver vi bedre til at betjene vores næsten 10 millioner forskellige kunder.    

Christina-Gadeberg-220X130”I Nordea står vi på mål for, hvad vi mener er rigtigt. Når vi samarbejder med Pride, sender vi et budskab om, at vi stræber efter at være med til at skabe et mere mangfoldigt og inkluderende samfund med lige muligheder, hvor alle har ret til at være sig selv,” siger Christina Gadeberg, Chief People Officer.     

Et sikkert Pride ...

Pride 2021 løber af stablen fra juni til august i Oslo, Helsinki, Stockholm og København. Ligesom i 2020 foregår de fleste aktiviteter online. Der er planlagt en lang række virtuelle arrangementer, herunder seminarer, koncerter og endda digitale parader. Sammen med de lokale Pride-organisationer vil vi overholde alle de lokale myndigheders retningslinjer i forhold til sundhed og sikkerhed. Som ved alle andre arrangementer, som Nordea afholder eller deltager i, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at passe på vores medarbejdere og kunder.

Nordea støtter også Pride i Estland og Polen, men der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt aktiviteter i disse lande på grund af situationen med coronavirus. 

… med plads til alle

Nordea har over 28.000 medarbejdere, som dækker 97 nationaliteter og taler cirka 50 sprog. For at fremme mangfoldighed og inklusion har vi lanceret en række initiativer, som for eksempel lokale medarbejder-organiserede grupper, der fokuserer på relevante spørgsmål i forhold til mangfoldighed og inklusion. Vi har også retningslinjer og værktøjer til at øge bevidstheden internt, og vi støtter begivenheder som European Diversity Month og Pride.

“Alle har deres egen unikke historie,” siger Christina Gadeberg og fortsætter: ”Vi ved, at en inkluderende kultur med stor mangfoldighed gør os bedre. Når vi deler ideer og viden, samarbejder og ser tingene ud fra forskellige perspektiver, kan vi bedre skabe bæredygtige og innovative løsninger – sammen med vores kunder, der er lige så forskellige, som vi er. 

Læs mere om Nordeas arbejde indenfor mangfoldighed og inklusion.

Ups! Tillad Marketing cookies for at se indhold som dette fra Nordea

Read more news

Viser 5 ud af 801 resultater

Mangfoldighed og inklusion er en naturlig del af vores daglige arbejde

Nordea Bæredygtighed

Nordea er en stolt partner til Pride 2021. Mangfoldighed og inklusion står øverst på vores dagsorden – vi arbejder hver dag for at fremme disse kerneværdier...

Hvordan er de økonomiske udsigter her et år inde i pandemien?

Samfundsøkonomi

Tilmeld dig vores webinar og få den nye udgave af Nordea Economic Outlook 11. maj.

Duerne i forbundsbanken

Nordea podcasts Samfundsøkonomi

uperstærke nøgletal, en historisk lempelse af finanspolitikken og stigende inflation.

Viser 5 ud af 801 resultater