Ny energi i Nordea Startup Accelerator

01-11-16 13:49 | Nordea

Nordeas Startup Accelerator-program skal øge innovationstempoet og finde nye serviceydelser til kunderne med hjælp fra startup-virksomheder. Halvvejs gennem programmet er der masser af energi og ideer.

Virksomhederne i programmet er på forskellige modningstrin og arbejder inden for forskellige områder, selvom fintech-sektoren er omdrejningspunktet. De bidrager alle med nyt input og nye perspektiver. De 14 teams flyttede ind i Nordeas hovedkontorer i Stockholm og Helsinki for seks uger siden fulde af energi og med store forventninger.
- At arbejde side om side med startup-virksomhederne er ikke kun inspirerende, men vi lærer også noget om deres holdning til teknologi, deres forskellige arbejdsmetoder og deres tilgang til den digitale verden, siger Ewan Macleod, Chief Digital Officer i Nordea. 


Medarbejdere og kunder tester

Virksomhederne i programmet arbejder tæt sammen med deres mentorer i både Nestholma og Nordea. Mentorerne hjælper virksomhederne med at finde rundt i organisationen og introducerer dem for personer, der kan udvikle og komme med input til deres virksomhed. Indtil videre testes to nye serviceydelser blandt Nordeas medarbejdere, og en tredje – et pilotprojekt med kunder – løber snart af stablen.

- Nordea har givet os adgang til et fantastisk netværk af personer og i den grad motiveret os til at sætte turbo på udviklingen af vores virksomheder. Vi har fået kendskab til, hvordan en startup-virksomhed bedst opbygges, og programmet har været meget relevant og lærerigt. Blåstempling fra en stor virksomhed som Nordea og en erfaren drivkraft som Nestholma har været rigtigt nyttigt, siger Daniel Bessmert, grundlægger af Zash, med base i Stockholm gennem nu 12 uger. Zash hjælper detailhandelen med at reducere driftsomkostningerne og øge salgsindtægterne ved at digitalisere interaktionen og transaktionerne med kunderne.

Inspiration og hastighed
Samarbejdet med startup-virksomhederne giver Nordea mange fordele ikke kun i form af fleksible måder at arbejde på og inspiration til hele tiden at udvikle nye løsninger internt. Men også i form af helt nye og måske banebrydende serviceydelser og produkter, der kan tilbydes kunderne hurtigt, når og hvis det passer dem. 

- Den primære grund til at teame op med startup-virksomhederne er at finde ud af, hvordan vi via partnerskaber hurtigere kan levere gode innovative serviceydelser til vores kunder i stedet for selv at udvikle dem. Vi har også set gode nye løsninger, der kan øge effektiviteten i vores interne processer, så Accelerator-programmet har på mange måder givet ny indsigt, siger Jan Sirich, ansvarlig for Nordeas Accelerator-program.
Programmet afsluttes i Helsinki med Demo Day 29. november, hvor alle startups inviteres til at præsentere deres virksomhed for investorer, mentorer, Nordeas partnere og ledere fra hele banken.

Læs mere om de 14 startup-virksomheder