Pas på børnenes digitale forbrug

13-09-17 14:55 | Daglig økonomi | Samfundsansvar

Børns forbrugsmønstrene har ændret sig radikalt de seneste ti år. Alene siden 2011 er antallet at børn og unge med en dyr smartphone i lommen eksploderet. Er man 11 år eller ældre, har over 90 pct. en dyr smartphone, som de ofte har fået af deres forældre. Med telefonen – eller tabletten – følger også et muligt forbrug i app’s eller andre online spil, især for drengenes vedkommende.  

Hver fjerde dreng er aktive forbrugere af point og spil på nettet, mens det kun er hver 10. pige under 18 år. Dertil kommer, at drengene bruger næsten fem gange så mange penge virtuelt sammenlignet med pigerne. I løbet af et år bruger drenge i snit 760 kr. på spil og point, mens pigerne kun bruger 155 kr., viser en ny undersøgelse gennemført af YouGov for Nordea.

Det digitale forbrug tager for alvor fart fra 9 års alderen, og ser vi på de 15-17 årige bruger dem, der spiller, 1.000 kr. om året på virtuelle point m.m.   

- Forældre skal forstå, at børn har en ny type forbrug i den virtuelle verden og hjælpe dem med at komme godt i gang, selv om de voksne måske ikke forstår, hvorfor man vil bruge penge på et virtuelt våben eller point, så man kan komme op på et højere niveau, siger forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, der står for undersøgelsen

Pas på, det digitale forbrug ikke går over gevind

Man kan godt blive så opslugt af et spil, at man får lyst til at købe sig adgang til nye niveauer, flere ture, virtuelle våben osv., og hvis man ikke tænker sig om, kan det blive en dyr fornøjelse.

Det er nemt for forældrene at sætte en stopper for problemerne, før de begynder, ved at gøre et par enkle ting. Når man giver sine børn en tablet eller en smartphone, så vil de hente apps i App store eller hos Google Play. Her kan man vælge slet ikke at knytte et betalingskort til kontoen. Så er man sikker på, at der ikke kan købes via disse enheder. 

Vælger man derimod at tilknytte et betalingskort, kan man så nemt som ingenting kodeords-sikre alle køb, så ens børn ikke på egen hånd kan ’forkøbe sig’ i point og spil, eftersom kun den voksne selv kender kodeordet, som skal tastes inden hvert køb.

Har dit barn eget betalingskort eller anden elektronisk betalingsmulighed?

I dag kan børn få betalingskort eller andre elektroniske lommepengeløsninger. Nordea Pay udstedes faktisk til børn helt ned til 7 år. Derfor kan børn godt oprette konti online i fx spiluniverser fra pc’en derhjemme og bruge penge ad den vej.  På den måde er betalingsløsningen ikke tilknyttet barnets mobiltelefon eller tablet.

Det kan give en anden udfordring, som man må takle ved at tale klart med sine børn om, hvor meget de må bruge på spil o.lign. og om, hvorvidt de voksne skal give lov hver gang, inden der handles i den virtuelle verden. Det kan være man har faste beløbsgrænser eller regler om, at de 500 kr. barnet fik i julegave af bedsteforældrene under ingen omstændigheder må bruges på point og spil.

Forældre kan gøre det nemt for sig selv ved at kigge med på sidelinjen. Flere spiludbydere tilbyder at sende en e-mail, hver gang der sættes penge ind på onlinekontoen i spillet.

Læs flere nyheder

Skal dit rentetilpasningslån have ny rente til januar?

Bolig

Læs Nordea Kredits boligøkonom Lise Nytoft Bergmanns gode råd om dine muligheder.

Velkommen til robotterne

Samfundsøkonomi

Hvad har en farmaceut, en sikkerhedsvagt og en kok tilfælles?

Andelen af studerende med studiebolig halveret på få år

Samfundsøkonomi Bolig

Kun 10 pct. unge under uddannelse har en studiebolig i 2017. I 2013 var tallet 22 pct. Til gengæld fylder forældrekøbsboliger nu mere end kollegier som ’stud...

Vær med, når vi offentliggør den nye udgave af Nordea Economic Outlook

Samfundsøkonomi

Meld dig til vores webinar, og modtag den nye udgave af Economic Outlook, så snart den udkommer den 6. september.