Nordea lancerer boliglån med 30 års afdragsfrihed

22-03-18 10:47 | Bolig

Der er gode nyheder til boligejere med friværdi. Fra dags dato lancerer Nordea Kredit et nyt realkreditlån kaldet Frihed30 rentetilpasningslån.

Lånet giver en attraktiv kombination af lav rente og mulighed for afdragsfrihed i op til 30 år.

- Vi har gennem en årrække set stigende boligpriser i store dele af landet, og derfor har mange boligejere optjent en så stor friværdi, at de ikke har noget ønske om at afdrage på den sidste del af gælden, men hellere vil bruge pengene på noget andet. De kunder giver vi nu mulighed for at få afdragsfrihed i op til 30 år, siger Peter Smith, direktør i Nordea Kredit.

Frihed30 har en variabel rente, hvor man kender renten i tre eller fem år, og lånet tilbydes de boligejere, der kun har brug for belåning op til 60 pct. af helårsboligens værdi.

Hidtil har mange boligejere med afdragsfrihed på lånet bekymret sig for, om de kan få afdragsfriheden forlænget efter 10 år. Med et Frihed30-lån kan boligejerne sikre sig 30 års afdragsfrihed og dermed tryghed for at kunne blive boende i deres bolig, når de bliver ældre.

- Vi er glade for nu at kunne tilbyde en ekstra fleksibilitet og frihed til kunder med friværdi, så de kan få en lav rente og afdragsfrihed i op til 30 år – og det endda til meget attraktive priser, siger Peter Smith.

Det koster ikke ekstra at få afdragsfrihed i op til 30 år med det nye Frihed30-lån. Frihed30 tilbydes til samme lave pris som de eksisterende S3- og S5-lån, som er F3- og F5-lånene med afdragsfrihed i 10 år.

Læs mere om lånet her

 

Yderligere information:

Kontakt pressekonsulent Mads Sixhøj på telefon 29292582.

Læs flere nyheder

Viser 5 ud af 513 resultater

Couple signing loan

Nyt lån kombinerer fast rente og afdragsfrihed

Bolig

Med Frihed30 Fast tilbyder Nordea Kredit nu belåning af helårsboliger med både fast rente og afdragsfrihed i op til 30 år.

Signing dicument

Nordea gør det nemmere for kunderne at sikre sig selv og familien juridisk

Digital banking

Et nyt samarbejde mellem Nordea og TestaViva gør det nemt og enkelt at oprette de nødvendige juridiske dokumenter.

Men in solar panel field

Bæredygtig investering – godt for din formue og for kloden

Bæredygtighed Investering

Læs vores nye publikation om bæredygtige investeringer.

Simon Kristiansen

Lyt til de seneste investeringsråd fra seniorstrateg Simon Kristiansen

Investering Samfundsøkonomi

Nordea ændrer strategi og anbefaler overvægt af aktier.

Filialdirektøren i Nordea-filial holder tale 1970

Livet i filialen – på tur i 51 års bankhistorie

Nordea

I 2020 fejrer Nordea 200 års fødselsdag, og Jørgen Bang har været med siden han for 51 år siden trådte ind i filialen på Kongens Nytorv.

Viser 5 ud af 513 resultater