Mikkel Rørvig bliver ny chef for Startup & Growth i Nordea

Mikkel Rørvig
24-09-20 11:25 | Pressemeddelelse | Nordea

Mikkel Rørvig bliver ny chef for Nordeas Startup & Growth-afdeling, og skal fremover stå i spidsen for bankens aktiviteter på iværksætterområdet.

Når Mikkel Rørvig sætter sig for bordenden i Nordeas Startup & Growth-afdeling, bliver det med et øget fokus på at udvikle og skalere bankens aktiviteter målrettet iværksætter- og startup-virksomheder.

”I mine øjne er det her område vigtigere end nogensinde før, da det er lige nu, at fremtidens virksomheder og arbejdspladser bliver skabt. Jeg ser et enormt potentiale i det her erhvervssegment – både blandt startup-virksomhederne derude, men også for Nordea og samfundet som helhed. Jeg glæder mig utroligt meget til at stå i spidsen for Startup & Growth-teamet og til at bygge videre på det stærke fundament, vi har i dag,” siger Mikkel Rørvig, ny chef for Nordea Startup & Growth.

”Mikkels mange års erfaring fra både privat- og erhvervsområdet samt fra strategi- og forretningsudvikling udgør en meget stærk kombination, og han er derfor den helt rette til at tage vores Startup & Growth-afdeling skridtet videre. Med en profil som Mikkel bekræfter vi nu, at det her er et område, som vi er klar til at satse yderligere på fremover,” siger Bjørn Bøje Jensen, bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea, om Mikkels ansættelse.  

Mikkel har en lang karriere i Nordea bag sig, og har siden en alder af 26 år besat forskellige lederjobs i banken. Han kommer senest fra Wealth Management, hvor han var ansvarlig for strategi og forretningsudvikling af bankens investerings- og rådgivningstilbud på tværs af Norden. Siden han startede i Nordea i 2001, har Mikkel både arbejdet i bankens Wholesale Banking, Retail Banking og de seneste år i Wealth Management.

Mikkel har en HD fra CBS, videreuddannelser inden for ledelse og investeringsstrategier fra Columbia Business School og Wharton. Han er ligeledes uddannet i at facilitere transformationer fra Corporate Evolution. Han er 37 år gammel og bor i Hellerup sammen med sin kæreste Kristina og tre døtre.

Han har første dag som chef for Nordea Startup & Growth mandag den 19. oktober 2020. Han overtager posten fra Jacob Faber, der forlod banken i  august.

Yderligere information:
Christine Dannisøe, pressekonsulent: +45 70 80 11 62

Seneste pressemeddelelser

Viser 5 ud af 346 resultater

House and garden in sunlight

Nordea vil kickstarte husejernes grønne omstilling

Pressemeddelelse Bæredygtighed Bolig

Et nyt samarbejde med den nystartede virksomhed Bodil Energi skal hjælpe danske husejere med at få taget hul på energirenoveringen

A-Woman sitting on sofa using laptop

Nordea sænker grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negativ rente

Pressemeddelelse Daglig økonomi

Udsigten til et fortsat negativt renteniveau betyder, at Nordea nu ændrer grænsen for betaling af negativ rente på indlån fra 750.000 kr. til 250.000 kr. for...

Viser 5 ud af 346 resultater