Blev dit kort afvist på ferien?

ATM woman
07-06-18 8:03 | Bolig og privatøkonomi | Daglig økonomi | Ann Lehmann Erichsen

En ud af fem svarende til 825.000 danskere fik afvist deres betalingskort på ferien i udlandet. Enten var kortets hæveloft nået eller også stod de med et ’forkert’ kort, som forretningen afviste. 

Glemsomhed om betalingskortets hævemax er det største problem. Det er især folk under 40 år, børnefamilier og dem med høj indkomst, der har glemt, hvor meget de højst kan hæve på kortet i udlandet, viser en ny måling.

Hver tiende dansker glemte hævemax på betalingskortet og fik et problem

Hæveautomaten spytter dit kort ud, men ingen kontanter. Det har en halv million danskere oplevet på en rejse i udlandet. Det er især børnefamilier, folk med høj løn og dem under 40 år, der kan genkende problemet.

Mange rejser til udlandet med ét betalingskort, og det er et Visa/Dankort. De har bare ikke tænkt over, at når kortet bruges i udlandet, gælder en forbrugsgrænse pr. løbende 30 dage på 25.000 kr. Desuden er der et loft over, hvor mange kontanter man kan hæve i den lokale hæveautomat pr. dag.

En ud ad ti med et ’forkert’ betalingskort

Du står ved kassen og kan ikke betale de varer, der ligger på disken, fordi du har det ’forkerte’ kort. Ekspedienten peger på et skilt, der viser hvilke kort forretningen accepterer. Dit kort er ikke nævnt. Måske vil du leje en bil. Dit Visa/Dankort afvises, da udlejeren ønsker garanti via et kreditkort. Det er situationer, som mange danskere har oplevet på ferien i udlandet. Det er især dem med høj indkomst, der har oplevet at stå med et ’forkert’ kort. Mange er ikke opmærksomme på, at et Visa/Dankort er et debetkort. Det kan være et problem, hvis man lejer bil i udlandet.

Danskere over 54 år har sjældnest kortproblemer i udlandet 

Målingen viser, at de modne danskere over 54 år sjældnest har bøvl med kort og betaling i udlandet. Måske er det erfaring. Måske giver de sig tid til at læse de brochurer, der følger med et nyt betalingskort. Det kan anbefales, at kende forskellen på et debet- og et kreditkort, og at kende forbrugs- og hævegrænser i udlandet på sine betalingskort. 

To betalingskort er en helgardering

Vil du undgå at stå med ’det gale’ kort eller ramme hævemax, kan du helgardere dig ved at rejse med mindst to forskellige betalingskort, hvor det ene skal være et internationalt betalingskort som f.eks. Mastercard. 

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 58 resultater

Couple using Ipad

Privatøkonomi? Helst ikke

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Mange danskere bruger nødigt tid på deres egen økonomi

Nordea Economic Outlook January 2018

Coronanedlukningen gavnede privatøkonomien

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Næsten halvdelen af danskerne fik en bedre økonomi sidste år

Moving

Nedlukningen fik danskerne til at sælge ud

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Gavel

Arvestridigheder er mere almindelige, end du tror

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

1,5 mio. danskere har haft arvestridigheder tæt inde på livet

Ann Lehmann Erichsen

Negativ rente får danskerne til at investere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Investering Ann Lehmann Erichsen

Blandt kvinder er antallet af investorer intet mindre end fordoblet i 2020

Viser 5 ud af 58 resultater