Mere klimavenlig mad? Sådan går du frem

Over halvdelen af os har det seneste år fået nye og mere klimavenlige forbrugsvaner. De fleste har taget fat ved at justere på deres madvaner. Men hvordan ændrer man egentlig sine madvaner, så de bliver mere CO2-venlige?

Mindre kød og mere grønt

Først og fremmest skal du skære ned på kødforbruget og spise flere grøntsager. Er det så lige meget, hvilke grøntsager du spiser? Nej, vil du være klimavenlig, skal du spise grøntsager, der er dyrket så lokalt som muligt. Og det skal helst være grøntsager, der er sæsonens varer. Om vinteren er kartofler, gulerødder, alle slags kål og løg eksempler på gode, billige grøntsager, som er sunde. 

Det er nok urealistisk for de fleste at skære kødet helt bort fra kosten. Men alle kan reducere mængden af kød eksempelvis ved at indføre en kødfri dag om ugen og købe kød set med CO2-briller. Kød er nemlig ikke bare kød. Gris og kylling belaster således klimaet noget mindre end okse og lam, der topper listen af CO2-belastende fødevarer.

 Vidste du, at lam og hummer er de største CO2-belastere? Heldigvis kan du sagtens spise fisk og skalddyr, selvom du springer hummeren over. Muslinger og torsk ligger eksempelvis i CO2-belastningens bunddivision.

Byt rundt på ingredienserne

Vaner er svære at ændre, men det er ikke umuligt. Mange af de retter, du er vant til at lave, kan du fint blive ved med at tilberede ved at skrue op for mængden af grøntsager og ned for kødet. Du kan også erstatte det hakkede oksekød i kødsovsen med hakket svinekød.
Omelet koster i øvrigt mindre CO2 end kød, så det kan du måske sætte på menuen en gang om ugen. Morgenmad med ostemad kan erstattes med en portion havregrød, for ostens CO2-aftryk er større, end mange tror – faktisk overhaler den både gris og kylling.

Det daglige brød

Nu tænker du måske, at du ikke vil have dårlig samvittighed over at spise dig mæt. Og det skal ingen have. Du kan glæde dig over, at alle slags brød, inklusive det rugbrød, som sundhedseksperter vil have os til at spise mere af, er noget af det mindst belastende, du kan proppe dig med. Så husk ’at spise brød til’ i løbet af dagen.

Spild af god mad er også spild af penge

Madspild er et vigtigt element på vejen til mere klimavenlige madvaner. Normalt står folk ikke og hælder tusindvis af kroner i skraldespanden, vel? Men jo, faktisk koster madspild de danske husholdninger 13,5 mia. kr. om året inkl. moms og afgifter ifølge Landbrug & Fødevarers tal fra 2016. Det svarer til, at der for hver eneste dansker uanset alder smides mad ud for 2.300 kr. hvert år. En familie med to voksne og to børn kan gange beløbet med fire og se sig selv stå og hælde 9.200 surt tjente beskattede kroner i skraldebøtten om året. 

I kampen mod madspild gælder det om at have et par tricks i baglommen, der nemt kan forvandle en samling triste madrester til et festmåltid. Mit bud er moderne biksemad, hvor man skærer alle resterne ud i små stykker og steger dem på panden, så de kan lande oven på en portion kartoffelmos. Hjemme hos mig er der ingen klager over den servering.

Hvad gør du for at reducere madspild?

I næste måned vil klimabloggen handle om bæredygtige investeringer.

Fik du ikke læst mit indlæg fra januar, som handlede om, hvordan danskerne tænker klimavenligere forbrug, kan du finde det her