Færre unge sparer op til boligkøb

Young couple housing
28-05-20 12:15 | Investering | Bolig og privatøkonomi | Daglig økonomi | Opsparing | Ann Lehmann Erichsen

Mens danskernes opsparinger generelt svulmer, falder antallet af yngre mennesker, som øremærker deres opsparing til boligkøb. Opsparing til ferie og uventede udgifter vejer bare tungere. Det viser en ny måling, som YouGov har udført for Nordea.

Syv ud af ti danskere under 40 år har i dag en kontant opsparing. Og mange af dem drømmer om egen bolig. Alligevel er pengene oftere reserveret til ferieturen og uventede udgifter end til egen bolig. Og det undrer forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen:

”Siden 2015 har det været et ufravigeligt krav, at boligkøbere selv kan stille med 5 pct. af boligens pris som udbetaling. Ikke nok med det, - udbetalingen skal være stor nok til både at dække både de 5 pct. af købesummen og såtinglysningsafgiften på ejendommens skøde, der udgør 0,6 pct. af boligen pris. Derfor forventede jeg egentlig, at yngre mennesker i dag ville have en del mere fokus på at spare op til deres første bolig. Noget kunne tyde på, at vi skal råbe meget højere op om reglerne”, siger hun.

Ifølge den nye måling har kun 18 procent af de 1,6 millioner yngre under 40 år i dag en øremærket boligopsparing. Det er et fald på næsten 100.000 unge i forhold til de 24 procent for tre år siden.
Kun 30 procent af de unge under 26 år og 22 procent af de under 40-årige med en opsparing har skrevet bolig på den. I 2017 var de tilsvarende tal henholdsvis 36 og 30 procent. Tallene er nogenlunde ens for mænd og kvinder.

En del af forklaringen, på at der er flere unge under 26 år, der sparer op, end i aldersgruppen 26-39 år, er bl.a., at der er meget få i den yngste aldersgruppe, der allerede har en ejerbolig. Jo ældre man bliver, jo større er sandsynligheden nemlig for, at man allerede har et skøde i eget navn. Og i det tilfælde er det ikke nødvendigt at fylde sparegrisen op med penge til en udbetaling på en bolig, med mindre man drømmer om at skifte den ud med en større inden for en overskuelig fremtid. 

”For tre år siden så vi, at flere mænd end kvinder havde en øremærket boligopsparing. Det mønster ser vi ikke længere. Der er lige mange eller rettere lige få kvinder og mænd, som skriver bolig på deres opsparing”, siger Ann Lehmann.

”Jeg ville ønske, at forældre og bedsteforældre ville dele deres egne boligkøbsoplevelser med familiens unge. Tidligere var det helt almindeligt at spare op til bolig. Det var slet ikke til debat.  Mange år uden lovkrav om ’udbetaling med hjemmefra’ gjorde det muligt at købe bolig og låne alle pengene. Sådan er det ikke længere, og det kræver en mental omstilling, som tager tid”, siger Ann Lehmann.

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 58 resultater

Couple using Ipad

Privatøkonomi? Helst ikke

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Mange danskere bruger nødigt tid på deres egen økonomi

Nordea Economic Outlook January 2018

Coronanedlukningen gavnede privatøkonomien

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Næsten halvdelen af danskerne fik en bedre økonomi sidste år

Moving

Nedlukningen fik danskerne til at sælge ud

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Gavel

Arvestridigheder er mere almindelige, end du tror

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

1,5 mio. danskere har haft arvestridigheder tæt inde på livet

Ann Lehmann Erichsen

Negativ rente får danskerne til at investere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Investering Ann Lehmann Erichsen

Blandt kvinder er antallet af investorer intet mindre end fordoblet i 2020

Viser 5 ud af 58 resultater