Flere børn får lommepenge

Boy with arms in the air
15-01-20 8:00 | Investering | Bolig og privatøkonomi | Daglig økonomi | Ann Lehmann Erichsen

Antallet af børn med lommepenge er steget de seneste to år. Det viser en ny måling, som YouGov har gennemført for  Nordea.

For første gang i fire år får flere børn i dag lommepenge. Således er antallet af børn med lommepenge steget med 44.000 de seneste to år, viser den nye måling. Dermed er det kun hvert femte barn i alderen 6-17 år, der slet ikke får lommepenge.

Og det er godt for børnenes forhold til penge, forklarer Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea:

- Udviklingen glæder mig, fordi lommepenge er med til at give børn og unge et ansvar for deres egen økonomi. Noget tyder på, at mediedebatten om at give børn et pengeansvar har givet pote.

Lommepenge handler ikke om forældrenes økonomi

Blandt de børn, som ikke får lommepenge, er andelen uafhængig af, hvad forældrene tjener. Det vil nok komme bag på mange.

- Manglende lommepenge handler i højere grad om forældrenes holdninger til lommepenge end om deres økonomiske formåen, siger Ann Lehmann Erichsen.
Målingen viser dog også, at forældre med høj indkomst oftere giver deres børn faste lommepenge. Og så får piger oftere lommepenge efter behov end drenge. Om det skyldes, at piger i højere grad plager om penge, eller om forældrene holder mere øje med pigernes forbrug, giver målingen ikke svar på.

Lidt flere penge i lommen

Størrelsen på lommepenge er vokset lidt, siden vi målte niveauet i 2017, og det giver god mening, forklarer Ann Lehmann Erichsen. For det går godt i dansk økonomi, og det smitter af på børnene.

Med et gennemsnit på 270 kroner om måneden til de 12-14-årige er niveauet dog generelt ikke ret højt, mener hun.
- Jeg tænker ofte, at nogle forældre må have glemt, hvad ting koster. Børn får ofte lommepenge med en forventning om, at de så klarer visse småudgifter selv og måske også sparer op af dem. Derfor bør beløbet også stige løbende.

Minimal interesse for digitale lommepenge

Et sidste interessant resultat fra målingen er, at langt de fleste forældre stadig tyer til kontanter. Først når børnene fylder 15, bliver mobilbetaling den mest anvendte metode. Digitale lommepengeløsninger havner på en sidsteplads. 

- Det kunne tyde på, at mange oplever, det er lidt besværligt at sætte sig ind i en lommepenge-app. Eller at de digitale løsninger ikke giver tilpas stor værdi.

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 53 resultater

Næste udbetaling af de indefrosne feriepenge til påske

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

INæste udbetaling af de indefrosne feriepenge til påske

Girl holding a little plant

Danskerne blev ikke ’grønnere’ i 2020

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

50 pct. af danskerne købte mere klimavenligt i 2020. Det er færre end året før.

Se frem til et kraftigt udvidet fradrag under BoligJobordningen i 2021

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Du kan se frem til et kraftigt udvidet fradrag under BoligJobordningen i 2021

Ann Lehmann Erichsen

Få fuldmagt til fremtiden

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Sådan får du fuldmagt til fremtiden

Pension fylder meget på den politiske dagsorden, men hvor meget fylder den hos dig?

Investering Bolig og privatøkonomi Opsparing Ann Lehmann Erichsen

Halvdelen af alle danskere har aldrig talt med en professionel om deres pension.

Viser 5 ud af 53 resultater