Pension fylder meget på den politiske dagsorden, men hvor meget fylder den hos dig?

18-11-20 8:00 | Investering | Bolig og privatøkonomi | Investering | Opsparing | Ann Lehmann Erichsen

Halvdelen af alle danskere har aldrig talt med en professionel om deres pension, og hvis de har, kan de ikke huske det. Fire ud af ti har fået rådgivning inden for de seneste tre år, og der er meget store køns- og socioøkonomiske forskelle på, hvem der tager rådgivning. Det står i grel kontrast til det faktum, at to ud af tre danskere vil leve på første klasse, når de går tidligt på pension, det viser en ny måling, som YouGov har gennemført for Nordea.

Pension fylder meget på den politiske dagsorden og i medierne, men hvor meget fylder den hos danskerne? Det korte svar er: Ikke ret meget og ikke nok til, at den enkelte interesserer sig for, om de selv sparer rigtigt op til den pensionstilværelse på første klasse, som de fleste ønsker at tage hul på, længe før de bliver gamle nok til folkepension.

Få rækker ud efter pensionsrådgivning 

Mange finder, at pension er abstrakt og kompliceret. Tror man, at danskere i konsekvens heraf strømmer til pensionsrådgivning i hobetal, tager man grundigt fejl.
Inden for det seneste år har hver femte kvinde og hver fjerde mand haft et møde eller talt med deres bank eller pensionsselskab om deres pensionsopsparing. Det tal er ikke højt. Ser man tre år baglæns, har kun 38 pct. af kvinderne fået rådgivning, mens det gælder 48 pct. af mændene.
Blandt aldersgrupperne er det tydeligt, at pensionsrådgivning ikke er noget, yngre mennesker bruger tid på. Det samme gælder lejere og folk med lav indkomst.
Det er først med alder, ejerbolig og høj indkomst, at emnet begynder at fylde. 

Det er kunderne, der beder om hjælp til pension

Når der holdes møde eller tales om pension, sker det som regel på initiativ fra den enkelte og sjældnere på initiativ fra den professionelle.
Det er uheldigt. Når interessen for pension er så lav hos langt de fleste, er risikoen, at mange i sidste ende misser at spare ’helt rigtigt’ op til deres egen pension. Dermed får de ikke det pensionsliv på første klasse, som langt de fleste drømmer om. 

- Den manglende interesse lægger et større ansvar over på alle pensionsaktører i den finansielle sektor. De skal vågne op og blive langt bedre til at fange danskernes interesse fx via de sociale medier. Den tid er forbi, hvor man sender et brev i e-boks og kan forvente, at det bliver læst, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom.

Pensionist på første klasse

To ud af tre danskere ønsker det samme eller et højere forbrug som pensionister sammenliget med forbruget inden pension. Hovedstadsbeboere ønsker i højere grad end andre at bevare forbrugsmulighederne, når de skal på pension. Det er kun ganske få, der ligefrem drømmer om, at skrue ned for forbruget. Men mange bliver skuffede, når de bliver pensionister, for målingen viser, at flere end planlagt må skrue ned for deres forbrug. 

Hvis vi selv kan bestemme, går vi på pension som 64-årig

Drømmepensionsalderen er 64 år for både kvinder og mænd, hvis der er frit valg på alle hylder. Det er mange år før, man kan få folkepension. Reelt kan man godt gøre noget ved den drøm, men den kommer næppe til at gå i opfyldelse for særlig mange, for pension er først interessant, når man er pensionist.

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 22 resultater

Woman and dog

Testamente eller ej?

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Investering Ann Lehmann Erichsen

1,5 mio. danskere mener ikke, at de har behov for et testamente. Men har de ret?

Ann Lehmann Erichsen

Den lille (pensions)forskel er faktisk ret stor

Investering Bolig og privatøkonomi Opsparing Ann Lehmann Erichsen

Mænd kender pensionsinfo, kvinder gør sjældent

Globe in hands

Genbrug er godt – dog ikke til konfirmationstøjet

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Danskerne handler og bærer genbrugstøj med stor appetit, bare ikke når det gælder konfirmationstøj

Danish flag

Konfirmationsfesten er blevet dyrere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

På fire år er prisen for en konfirmationsfest steget med 10 procent

Viser 5 ud af 22 resultater