Privatøkonomi? Helst ikke

Couple using Ipad
24-02-21 8:00 | Investering | Bolig og privatøkonomi | Daglig økonomi | Ann Lehmann Erichsen

Mange danskere bruger nødigt tid på deres egen økonomi, og hver tiende overlader den til andre. Kun omkring to ud af tre klarer selv deres økonomi og investerer tid i det. Det viser en ny måling, som YouGov har gennemført for Nordea.

Lidt over en halv million lukker øjnene for deres egen økonomi og overlader med glæde besværet med budgetlægning og meget andet til andre.
840.000 danskere bruger kun minimal tid på deres økonomi. Det svarer til 18 pct., og det gælder i højere grad for mænd end kvinder.
I den anden ende af skalaen finder vi 1,5 mio. eller hver tredje dansker. De går til gengæld ivrigt op i deres økonomi. De følger ofte op på, om alt er i orden, eller om noget kan gøres bedre.  

-Privatøkonomi i hverdagen er stadig et nødvendigt onde for ganske mange danskere på linje med fx en rodbehandling. Og det er ærgerligt, for det er meget nemmere at hitte ud af sin økonomi, end mange frygter, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Målingen viser i øvrigt også, at danskernes opmærksomhed på deres økonomi er en smule svagere i dag sammenlignet med den samme måling for syv år siden.

Unge lukker øjnene for deres egen økonomi

13 pct. af alle unge under 26 år får hjælp fra deres familie til at finde ud af og til at styre deres privatøkonomi, så de selv kan slippe af sted med at bruge minimal tid på det. Hele 28 pct. styrer økonomien på minimal tid.

-Når man fylder 18 år, bliver man myndig, kan låne penge, gifte sig, få kørekort og blive valgt til Folketinget. Alligevel er alt for mange unge ikke ”pengevoksne”, før de når langt op i tyverne. Hvis deres forældre ikke holdt hånden under deres økonomi med råd og dåd, ville mange være på den, siger Ann og fortsætter:

- Jeg tror ikke, at ret mange mennesker ligefrem nyder at gøre rent og vaske op, men vi gør det alle sammen hver eneste dag. Så hvorfor er det lige, at det er så langt nede på alt for mange menneskers to-do-liste at varetage sine egne pengesager?, spørger Ann.

De ældre klarer sig bedst

Pensionisterne er dem, der bruger mest krudt på at optimere deres økonomi og holde øje med, at de får nok for pengene.

- Men de har også både tid og mange års erfaring, pointerer Ann.

Parøkonomien skiller sig ud

Er man et par med børn, ses en anden måde at håndtere økonomien på. Næsten hvert femte par har delt opgaverne, så den ene tager sig af økonomien, og den anden slipper.

-I en travl hverdag er det fristende at skubbe økonomien fra sig og hen på partneren, hvis man i forvejen synes, at økonomi er kedeligt. Men lad være med det, for det hører med til at være voksen at kunne varetage sine egne økonomiske interesser, siger Ann.

Læs flere blogindlæg af Ann Lehmann Erichsen

Viser 5 ud af 58 resultater

Nordea Economic Outlook January 2018

Coronanedlukningen gavnede privatøkonomien

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Næsten halvdelen af danskerne fik en bedre økonomi sidste år

Moving

Nedlukningen fik danskerne til at sælge ud

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

Gavel

Arvestridigheder er mere almindelige, end du tror

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Ann Lehmann Erichsen

1,5 mio. danskere har haft arvestridigheder tæt inde på livet

Ann Lehmann Erichsen

Negativ rente får danskerne til at investere

Investering Bolig og privatøkonomi Daglig økonomi Investering Ann Lehmann Erichsen

Blandt kvinder er antallet af investorer intet mindre end fordoblet i 2020

Viser 5 ud af 58 resultater