Bankrådgiver Erhverv, Lyngby

Nordea søger engageret og ambitiøs Bankrådgiver Erhverv til Lyngby, som ønsker at arbejde med attraktive erhvervsdrivende kunder.
 

Om jobbet

 
Som Bankrådgiver Erhverv i Lyngby bliver du en del af et team med super kompetente rådgivere. Du får mulighed for at prøve dig af i et udfordrende kundesegment, hvor ikke to kunder er ens, og hvor du skal arbejde med en større kompleksitet i de enkelte kundesager  
 
I jobbet er der fokus på kundernes behov og forventninger, kundetilfredshed, proaktivitet, nye kunder og ambitiøse mål. Vi forventer, at du prioriterer de rigtige møder, enten fysisk eller udnytter de nye digitale muligheder til gavn for kunderne, så de oplever vores professionalisme, tilgængelighed og effektivitet.  
 
Du vil sammen med teamet være ansvarlig for risikostyring af porteføljerne gennem et solidt kredithåndværk, og du kan skabe tilfredsstillende salgsresultater, som tager afsæt i kundernes behov.  
 
Du bliver en del af Nordeas unikke kundekoncept Erhverv + Privat, hvor du skal håndtere kundens engagement på både privat- og erhvervssiden. Du skal yde rådgivning med udgangspunkt i kundens behov og planer for fremtiden og hjælpe kunden med at kombinere sin privat- og erhvervsøkonomi.  
 
Du vil indgå i et team med engagerede medarbejdere med stærke kompetencer og høj fokus på gruppens samarbejde og udvikling.  
 
Vi tilbyder dig en mulighed for personlig og faglig udvikling i en branche under hastig forandring, hvor du samtidig får understøttet dine ambitioner om udvikling i jobbet.  
 

Dine kvalifikationer

 
Du har erfaring fra et job som bankrådgiver, bankrådgiver erhverv eller anden tilsvarende jobfunktion, gerne med erhvervsfokus. Det er dog ikke et krav, at du kender til erhverv, men har du lysten til at videreudvikle dig inden for erhvervskundeområdet, skal vi nok lære dig det.  
 
Vi forventer, at du er engageret, arbejder struktureret og er målret-tet i din adfærd. Du trives i et miljø, hvor vi stiller krav til din proaktivitet og til dine resultater. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for egen udvikling af personlige og faglige kompetencer.  
 
Du er stærk til at etablere relationer og har nemt ved at vække tillid blandt dine omgivelser. Du brænder for at arbejde med nye kunder, og har fokus på at skabe gode kundeoplevelser hver gang,  
 
Endelig er du en holdspiller – både i forhold til dine kolleger i teamet, men også i forhold til alle øvrige filialer og enheder i Nordea.  
 

Yderligere information og ansøgning

 
Vil du høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Filialdirektør Malene Ryberg Larsen tlf. 61 22 33 18.
 
Ansøgningsfrist 26. oktober 2017.