Vurderingsspecialist til Nordea Kredit i Aarhus eller Kolding

Har du solid erfaring med værdiansættelse af ejendomme, og kan du bidrage til et professionelt vurderingsarbejde i Nordea Kredit? Så har vi et spændende og udfordrende job ledigt.
 

Om jobbet

Som Vurderingsspecialist skal du vurdere erhvervsejendomme (ikke landbrugsejendomme), private boliger og fritidshuse over 4. mio. kr. Du skal desuden foretage vurderinger i forbindelse med tvangsauktioner samt stikprøvekontrol af vurderinger foretaget af danbolig samt andre typer kontrolvurderinger og andet fagrelateret vurderingsarbejde.
 
Du bliver en del af en effektiv enhed i Nordea Kredit, der er ansvarlig for hurtigt at levere professionelle vurderinger til rådgiverne i Nordea Bank, som vi har et tæt samarbejde med.  
 
Udgangspunktet for de daglige vurderingsopgaver vil være Aarhus eller Kolding, men markedsområdet er Vestjylland.  
 
Stillingen forudsætter kørekort, og vi tilbyder firmabilordning. Det er desuden muligt, at udføre en del af arbejdet hjemmefra.  
 

Dine kvalifikationer

Du er serviceminded, fagligt dygtig, struktureret og har mod på at prøve nye udfordringer. Du er professionel og har en kvalitetsbevidst tilgang til dit arbejde. Du har en god situationsfornemmelse, er præsentabel og fleksibel. 
 
Du håndterer dine opgaver, som til tider har korte deadlines, med et solidt overblik, og det er vigtigt, at du løser dine opgaver selvstændigt og samtidig er en god holdspiller.  
 
Det er en forudsætning, at du har et indgående kendskab til ejendomsmarkedet, og at du er fortrolig med det markedsområdet du søger.
 
Vi forventer, at du har min. 5 til 8 års erfaring med værdiansættelse af erhvervsejendomme (kontor og forretningsejendomme), boligudlejningsejendomme, andelsboliger med mere. Herudover har du et godt generelt kendskab til boligmarkedet.  
 
Du er uddannet mægler, gerne suppleret med en valuaruddannelse og har byggeteknisk indsigt.  
 

Yderligere information og ansøgning

Har du spørsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vurderingschef Henrik Østergaard Nielsen på 2974 5613.  
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 21. august 2017.
 
 
Nordea Kredit har 27 vurderingsinspektører fordelt på København, Kolding Aarhus og Aalborg. Det samlede udlån til er på ca. 383 mia. kr., heraf udgør privat og erhvervsområdet ca. 336 mia. kr.