22-02-2023 14:53

10 år med mobilbanken – vi fejrer det digitale jubilæum

Mobilbanken fylder 10 år, og vi tager en tur tilbage i tiden. Udviklingen over årene fra den første brugerflade og de første funktioner til den nuværende app med mange og personaliserede funktioner viser, at vi virkelig har haft fokus på at gøre Nordea til en førende digital bank
First Nordea mobile app
Nordea tog de første skridt mod en mobilbank-app for over 10 år siden.

Nordea lancerede sin første mobilbank-app i november 2012 til Android, iOS og Windows. Målet var at opfylde kundernes ønske om at få adgang til banken via mobilen. 

Kunderne ville gerne have en nem, bekvem og sikker platform til de daglige bankforretninger. 

”Da smartphones blev mere og mere populære i starten af årtiet, og der var en forventning om, at mobilbanken ville blive brugt mere end netbanken, kunne vi ikke bare sidde med hænderne i skødet. Mobiltelefoner ville blive en af de vigtigste kommunikationsplatforme for kunderne,” siger Carl Risberg, leder af Digital Technology. 

”I den første version af appen kunne man se sin saldo, transaktioner og kommende betalinger samt kontooplysninger, og man kunne oprette betalinger og overføre penge mellem egne konti og til en tredjepart. Målet var at give kunderne adgang til en komplet vifte af bankydelser,” forklarer han. 

 
Vi kunne ikke bare sidde med hænderne i skødet. Mobiltelefoner ville blive en af de vigtigste kommunikationsplatforme for kunderne.

Carl Risberg, Head of Digital Technology, Nordea

Lancering af Nordeas mobilbank 

Der blev udviklet fire mobilbank-apps baseret på de forskellige back-end-løsninger i de enkelte lande. ”Vi kunne ikke arbejde effektivt med fire apps, så vi var nødt til at integrere dem. Efterfølgende blev der udviklet én app baseret på én teknisk løsning til alle landene for at forbedre arbejdet med at tilpasse og vedligeholde appen,” siger Carl Risberg. 

I april 2018 blev Nordeas mobilbank-app lanceret. Den havde en masse nye funktioner: en personaliseret forside, widget til Nordea Wallet, en genvej til kundeservicesiden fra kontaktsiden og en enklere måde at kopiere et konto- eller IBAN-nummer eller købe og sælge fonde i appen. 

Efter lanceringen blev et nyt designprojekt sat i gang for at gøre oplevelsen endnu bedre. Projektet hed Lynx, som betyder los – inspireret af dyret – og det blev også afspejlet i det endelige produkt, som var smidigt, fokuseret og smukt. Resultatet var en ny og mere sammenhængende designoplevelse, som blev anerkendt i branchen med priserne Grand One Grand Prix og Best User Experience. 

Nordeas mobilbank, version Lynx med nyt design i 4. kvartal 2018.

I 2022 kom den næste generation af mobilbanken (2.0) 

I 2022 lancerede Nordea den næste generation af mobilbanken til kunderne i alle landene. Målet med appen er, at kunderne får et bedre overblik over deres økonomi med den nye fane Indblik og funktionen Budgetter. Det er mere end en basal bank-app – du får værktøjer til at give dig større økonomiske tryghed. 

Vi udvikler hele tiden den mobile oplevelse med flere selvbetjeningsfunktioner og personligt indblik. Den næste generation af mobilbanken er det første skridt mod vores 2025-vision og digitale strategi, hvor vi vil skabe en bedre og sammenhængende digital kundeoplevelse på tværs af kanaler. 

Den seneste version har som mål, at kunderne får et bedre overblik over deres økonomi med det nye faneblad Indblik og funktionen Budgetter. 

Did you know? Nordea’s first Vidste du det? Nordea tog de første skridt mod en mobilbank-app i 2009 with a mobile app lead back to 2009

Udviklingen af mobilbank-appen startede allerede i 2009, da Norge underskrev en kontrakt med en ekstern virksomhed om at udvikle en mobilbank-app til Nordea. I februar 2010 blev appen lanceret  i Norge som det første land. Herefter fulgte resten af landene hurtigt efter. 

Den første mobilbank-app havde indbygget webvisning. I arbejdet med den første app blev der virkelig gjort en indsats for at sikre et godt design. Designet af den første app holdt helt frem til 2014. 

Den første generation af mobilbank-appen var en af de første på det nordiske marked, og appen fik anerkendelse eksternt i flere lande. Nordea i Danmark var fx først til at bruge Windows-platformen, og Nordea blev inviteret til et stort Microsoft-arrangement, da Windows 7 blev lanceret. Det var stort på det tidspunkt! 

Andre milepæle fra 2012

  • 246 år efter første udgivelse udkommer Encyclopædia Britannica ikke længere i fysisk format. 
  • Facebook når officielt over 1 mia. aktive brugere 4. oktober 2012. 
  • Den sidste version af BlackBerry OS (7.1) bliver frigivet i januar 2012. 
  • Pinterest bliver tilgængelig for alle 10. august 2012. 
  • I december 2012 skrev magasinet Time, at selfie var blandt deres ”top 10 buzzwords” i 2012. 

Kilde: wikipedia og computerhope.  

Digitale bankløsninger
Finansiel innovation
Insights