22-11-2023 10:00

Sådan hjælper vi små virksomheder med at komme i gang med deres klimaplaner

Nordea tilbyder nu en forbedret værktøjskasse for små og mellemstore virksomheder, der gerne vil i gang med bæredygtig omstilling.
Businessman working on his tablet

Mens mange større virksomheder i de nordiske lande er kommet langt med at integrere bæredygtighed i deres forretning, finder mindre virksomheder det ofte udfordrende at komme i gang. Hvordan man måler og rapporterer, hvilke mål der giver mening for en mindre virksomhed, og hvordan man planlægger derefter. Større virksomheder kan ofte hyre medarbejdere med ekspertise indenfor bæredygtighed eller outsource en del af arbejdet til konsulenter, men for mindre virksomheder med begrænsede ressourcer kan det synes som en uoverkommelig opgave.

I Nordea udvider vi derfor løbende vores produkter og services, så det bliver nemmere for virksomheder at komme i gang.

Vores samarbejde med SME Climate Hub styrker udbuddet af værktøjer og support, der er til rådighed for virksomheder. SME Climate Hub er et globalt nonprofit-initiativ, der hjælper små og mellemstore virksomheder med omstillingen til en netto-nul-fremtid. Når virksomheder tilslutter sig initiativet, forpligter de sig til at halvere deres udledninger senest i 2030 og gå i netto-nul senest i 2050. Til gengæld får de adgang til online rapporteringsværktøjer, støttemateriale og kurser, der hjælper dem i gang.

CO2-beregner til virksomheder 

Et andet nyttigt værktøj er CO2-beregneren, som vi tilbyder sammen med vores partner Normative. Den er optimeret til små og mellemstore virksomheder med aktiviteter på et enkelt marked og er gratis at bruge. For større virksomheder med mere komplekse behov tilbyder Normative en gebyrbaseret version med højere detaljeringsgrad og skræddersyet planlægning af reduktioner med støtte fra deres klimaeksperter. Alle Nordeas kunder får rabat på Normatives gebyrbaserede produkter og serviceydelser.

Nina Arkilahti, leder af Business Banking i Nordea.

”Små virksomheder er typisk gode til at skabe forretning og vækst, men kan have sværere ved at finde de nødvendige ressourcer til at planlægge deres klimaomstilling. Det er en fælles indsats at drive omstillingen, og vi kan støtte med værktøjer og løsninger til at komme i gang. Med en klimaplan på plads kan virksomhederne bedre imødekomme de stigende krav fra kunder, investorer og myndigheder og trygt ekspandere. Det handler om at fremtidssikre virksomheden, og vi kan støtte kundernes ambitioner,” siger Nina Arkilahti, leder af Business Banking i Nordea.

Løsningerne udvikler sig hele tiden – nyeste tilføjelse er Net-Zero Commitment Loan 

Udbuddet af finansieringsløsninger har udviklet sig de seneste par år. Nordeas nyeste produkt, som nu testes i Danmark og Sverige, er lånet Net-Zero Commitment Loan. Kunder, der forpligter sig til at halvere deres udledninger senest i 2030 og gå i netto-nul senest i 2050, kan få et lån på gunstige vilkår, hvis de tilslutter sig og rapporterer via SME Climate Hub. Nordea er i front med at tilbyde denne løsning. Vi håber, at det vil tilskynde endnu flere kunder at forpligte sig til den grønne omstilling og målet om netto-nul.

I foråret lancerede vi også garantiproduktet Sustainability Guarantee i samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med omstillingen til en grøn og bæredygtig økonomi (i øjeblikket tilgængeligt for kunder i Finland og Sverige). Andre tilgængelige finansieringsmuligheder er grønne lån, bæredygtighedsrelatede lån og Verde-lån (i Finland og Sverige). Udbuddet suppleres med opsparingsløsninger, hvor den seneste tilføjelse er indlån med klimafokus, der i øjeblikket er tilgængelige i Norge og Sverige.

Bæredygtighed
Virksomhedsvækst