I ferieperioden er svindlerne ofte mere aktive og benytter chancen til at udføre deres kriminelle handlinger. Dennis Schytt Haahr, Nordeas ekspert i svindelforebyggelse, forklarer, hvad du skal være opmærksom på og hvordan du kan beskytte dig.
CEO-svindel: En farlig fælde
En almindelig form for bedrageri er CEO-svindel, hvor svindlere narrer medarbejdere til at betale falske fakturaer. Det starter ofte med en e-mail, som ser ud til at komme fra en person på et højere ledelsesniveau, der anmoder om hjælp til en betalingsordre, ofte med et påskud om at det haster eller er fortroligt. Disse e-mails kan fremstå overbevisende og inkluderer ofte korrespondancer, der ser legitime ud.
HR-svindel: Hvor er min løn?
En anden udbredt metode er målrettet mod HR-afdelinger, hvor svindlere udgiver sig for at være ansatte, der ønsker ændringer i bankoplysninger for lønudbetalinger. Dette kan føre til, at lønnen utilsigtet sendes direkte til svindlernes konti.
Business email compromise (BEC) og vendor email compromise (VEC)
BEC indebærer, at svindlere får adgang til en virksomheds e-mail-system. Det sker ofte gennem phishing-angreb med falske mails, hvorefter svindlerne indsætter sig selv i kommunikationen mellem virksomheden og kunden for at manipulere betalinger. VEC er en variant, hvor svindlerne kompromitterer leverandørers e-mail-systemer og sender falske fakturaer til flere kunder.
Ransomware: Truslen der låser dig ude
Ransomware er en malwaretype, der krypterer indholdet på din computer, så du ikke længere har adgang til dine data. Svindlerne kræver en løsesum, ofte i bitcoin, for at frigive dataene. Denne form for angreb har set en stigning, især under corona-pandemien, hvor mange arbejdede hjemmefra.
