Weekendens militære angreb på Iran har sendt chokbølger gennem de globale finansmarkeder. Olieprisen er steget markant, og investorer verden over holder vejret. Men før du overvejer at ændre din investeringsstrategi, er der god grund til at tage et skridt tilbage og se på det større billede.
Hvordan har markederne reageret?
De europæiske aktiemarkeder faldt mellem 1,5‑2,5 pct. mandag, mens de amerikanske aktier lukkede i plus.
Det gik hårdt ud over de europæiske aktier, at gasprisen steg 40 pct. som følge af, at Qatar – en af verdens største producenter af LNG (flydende naturgas) – meldte ud, at de lukker ned for produktionen.
Olieprisen steg også kraftigt fra 73 USD per tønde i fredags til næsten 78 USD mandag – en stigning på knap 6,5 pct. Olieprisen var dog allerede steget næsten 20 pct. i år i forventning om, at der ville komme et angreb.
Hvorfor er netop dette så følsomt?
For at forstå markedets nervøsitet skal vi se på Hormuz-strædet – et 33 kilometer bredt farvand mellem Iran og Den Arabiske Halvø. Det lyder måske ikke af meget, men gennem dette snævre stræde passerer omkring 21% af verdens samlede olieforsyning hver eneste dag, ifølge U.S. Energy Information Administration.
Det er ikke første gang, strædet er i fokus. Under Iran-Irak-krigen i 1980'erne angreb begge lande olietankere i det såkaldte "Tankerkrig". I 2012 truede Iran med at lukke strædet som reaktion på vestlige sanktioner – olieprisen skød i vejret. Og i 2019 blev flere tankere angrebet, hvilket bragte USA og Iran tæt på direkte militær konfrontation.
Hver gang spændingerne stiger omkring Hormuz, reagerer markederne øjeblikkeligt. Og denne gang er ingen undtagelse.
Forsikringspræmierne på skibe gennem strædet forventes at eksplodere. Nogle forsikringsselskaber vil sandsynligvis helt undlade at forsikre skibe i området. Og uden forsikring? Så sejler skibene ikke. Derfor har flere rederier, allerede inden Iran lukkede strædet, annonceret, at de stopper trafikken gennem området.
Dertil kommer Irans egen olieproduktion på godt 3 millioner tønder dagligt, som primært går til Kina og andre asiatiske markeder. Også denne forsyning kan blive påvirket, ligesom forsyningen af LNG og olie fra andre lande såfremt der kommer større angreb på produktionsfaciliteter.
Der er dog også positive signaler idet OPEC+ i weekenden annoncerede en stigning i olieproduktionen på omkring 200.000 tønder dagligt fra april. Det sender et vigtigt signal om, at kartellet har vilje til at begrænse stigningen i olieprisen.
Det er et tegn på, at de store olieproducerende lande ikke ønsker en ukontrolleret prisstigning, der kan skade verdensøkonomien – og dermed deres egne langsigtede interesser.
