Cheføkonomens hjørne: Velkommen til 2025

Champagnepropperne har sprunget, og vi har igen budt et nyt år velkomment. Et år, som på mange måder kan blive skelsættende, og hvor der efter min mening især er tre forhold, som der er grund til at holde ekstra øje med.

For det første udviklingen i USA, hvor Donald Trumps ’America First’-filosofi vil få stor betydning på stort set alle fronter. Det gælder forholdet til udlandet, klimaet og selvfølgelig også den økonomiske politik, som vil basere sig på de velkendte temaer fra Trumps første præsidentperiode fra 2017 til 2021: Skattelettelser, deregulering og protektionisme.

Overordnet set er der god grund til at vente, at den amerikanske økonomi vil opleve en relativt høj vækst i de kommende år. Aktiemarkedet har taget godt imod Trumps overbevisende valgsejr og tillidsindikatorerne peger på stigende optimisme blandt erhvervsledere og husholdninger. Men det må pointeres, at der også er risiko for, at økonomien kan løbe ind i problemer. Det vil især kunne ske, hvis de annoncerede handelsrestriktioner fører til højere inflation, og hvis der slås hårdt ned på immigrationen. Udenlandsk arbejdskraft har nemlig stået for en stor del af jobvæksten over de senere år og ikke mindst i bygge- og anlægssektoren, i landbruget samt i hotel- og restaurationsbranchen.

Samtidig risikerer USA’s eksport også at blive ramt, hvis der opstår en ny handelskrig med bl.a. Kina og Europa, ligesom den store offentlige gæld kan lægge en bremse på den økonomiske vækst. Gælden må nemlig forventes at stige dramatisk over de kommende år, med mindre, at den nye DOGE-kommission, med Vivek Ramaswamy og Elon Musk i spidsen, får gennemført de enorme besparelser i den offentlige sektor, som de har lovet.

For det andet Tyskland, hvor politiske forandringer og økonomisk omstilling bliver nøgleord i det nye år. Den politiske scene står efter alt at dømme til en markant forandring efter valget den 23. februar, hvor der endda er risiko for, at en fragmenteret politisk situation vil gøre det vanskeligt at danne en stabil koalitionsregering. Og de politiske udfordringer kommer i kølvandet på de massive problemer, som Europas største økonomi befinder sig i.

I modsætning til de fleste andre lande har Tyskland nemlig stort set ikke oplevet nogen økonomisk fremgang siden pandemien. Og, hvad værre er, hovedparten af problemerne har strukturel karakter. Digitaliseringen af samfundet går mildt sagt langsomt og den grønne omstilling har udstillet svaghederne i den vigtige bilindustri. Arbejdsstyrken holdes kun oppe af immigration, energipolitikken har vist sig naiv, og satsningen på Kina som fremtidens eksportmarked i bedste fald risikabel. Så der er en årsag til, at Tyskland igen kaldes for ’Europas syge mand.’ Et begreb, som først blev anvendt omkring århundredeskiftet, men som dengang førte til store reformer af arbejdsmarkedet, som førte til et sandt jobmirakel. Ønsket for 2025 må være, at landets problemer igen kan blive startskuddet for en bølge af økonomiske reformer, når en ny og bæredygtig regering forhåbentlig har set dagens lys i løbet af foråret.

For det tredje skal vi holde øje med udviklingen på arbejdsmarkederne og i inflationen, som bliver afgørende for pengepolitikken i 2025. Alt tyder på, at renterne bliver sat yderligere ned og især i Europa, hvor inflationen er kommet under kontrol, men der fortsat ligger mørke skyer over vækstudsigterne. Retorikken fra centralbankcheferne i både USA og euroområdet i løbet af årets første måneder kan vise sig at blive altafgørende for stemningen på de finansielle markeder i resten i 2025.

Det er i det miljø, at også dansk erhvervsliv skal navigere i et år, hvor geopolitik fortsat vil udgøre en stor risiko for vækstudsigterne. Og selvom det skulle lykkes at få afsluttet nogle af de konflikter og krige, der har skabt så megen ødelæggelse og usikkerhed i de seneste år, er det en kendsgerning, at forsvarsberedskabet vil få topprioritet på den politiske dagsorden i lang tid fremover.

Det fremgik også tydeligt af Mette Frederiksens nytårstale, som jo slutter af med at ”Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde. Socialt retfærdigt og med vores værdier i behold. Så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.”

Og at det hele nok skal gå, er præcis min egen holdning. Især på den økonomiske front, også selvom 2025 tegner til at blive et udfordrende og skelsættende år.