Danmarks arbejdsmarked er på vej mod balance

Siden starten af 2021 har der været en kontinuerlig stigning i antallet af beskæftigede på det danske arbejdsmarked. I den periode er antallet af lønmodtagere steget med mere end 250.000 personer, svarende til en vækst på næsten 10%. Stigningen i beskæftigelse har fundet sted både i den offentlige og den private sektor og på tværs af brancher. 

Den store stigning i beskæftigelsen har kun været mulig, fordi der i samme periode er sket en kraftig stigning i antallet af udlændinge på arbejdsmarkedet. Aktuelt er der således næsten 400.000 beskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark, svarende til omkring 13% af den samlede beskæftigelse. Det er en fordobling sammenlignet med for ti år siden og har medvirket til at øge arbejdsstyrken til et historisk højt niveau. 

Også en stadig større andel af danske statsborgere er blevet en aktiv del af arbejdsmarkedet. Blandt gruppen af 15-74 årige er det i dag mere end 82%, der indgår i arbejdsstyrken. Det er en stigning på 5%-point sammenlignet med for 10 år siden. Fremgangen har især været trukket af en stigende erhvervsdeltagelse i gruppen af personer over 60 år. Det kommer i naturlig forlængelse af den politiske beslutning om en gradvis forhøjelse af pensionsalderen i takt med den forventede stigning i levetiden.

Bedre balance mellem udbud og efterspørgsel

I slutningen af 2021 blev der registreret et historisk højt antal ledige stillinger. I den periode angav mere end hver anden virksomhed indenfor bygge- og anlægsbranchen, at mangel på arbejdskraft var en produktionsbegrænsende faktor. Det samme gjorde sig gældende for mere end 40% af virksomhederne i industrien og servicebranchen. Efterfølgende er antallet af ledige stillinger faldet med omkring en fjerdedel, så det nu stort set er tilbage på niveauet fra før COVID-19. Samtidig melder også færre virksomheder om mangel på arbejdskraft. 

I forlængelse af det lavere antal ledige stillinger er arbejdsløsheden over de seneste år steget en smule, så den aktuelt ligger 0,5%-point over niveauet fra starten af 2022. Vi forventer, at den udvikling fortsætter, så den registrerede ledighed vil nå op omkring 100.000 fuldtidspersoner. Set i et historisk perspektiv er der dog fortsat tale om en lavt niveau, der vurderes at være tæt på det neutrale niveau. 

Sammenhængen mellem udviklingen i antallet af ledige stillinger og arbejdsløsheden kan illustreres med Beveridge-kurven. Heraf ses det, at det over de seneste fire år er lykkedes at nedbringe arbejdsløsheden med ca. 2%-point, samtidig med at antallet af ledige stillinger er blevet fastholdt på et stort set uændret niveau. Det vidner om en stor fleksibilitet, hvor der aktuelt kun er begrænset udfordringer med mismatchproblemer.

A / Færre ledige stillinger, men fortsat lav ledighed

Arbejdsløshed og antal ledige stillinger

Lønudvikling på linje med udlandet

En kombination af høj inflation og et stramt arbejdsmarked har givet anledning til en betydelig stigning i lønstigningstakten. I den private sektor er lønningerne over det seneste år steget med ca. 4,5%. Det er næsten en fordobling sammenlignet med udviklingen frem mod starten af 2021. Stigningen betyder, at virksomhedernes samlede lønomkostninger er steget betragteligt. Dog er udviklingen ikke meget anderledes end hos vores vigtigste samhandelspartnere. Dermed har den ikke i sig selv givet anledning til en forværring af virksomhedernes konkurrenceevne. Vi forventer, at lønstigningstakten gradvist vil blive mindre over de kommende år – både som konsekvens af den lavere inflation og som reaktion på den bedre balance på arbejdsmarkedet.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.