At være iværksætter kan være svært, uanset hvem du er. Derfor skal vi alle være med til at gøre vejen så farbar som muligt. Meget tyder på, at især de kvindelige iværksættere oplever mange sten på vejen, siger Helene Bløcher, Nordeas erhvervskundedirektør, i en kommentar, der også har være bragt i erhvervsmediet Finans.
At være iværksætter kan nogle gange sammenlignes med at bestige et bjerg. Der er langt op, og det kræver masser af forarbejde, energi, stædighed og mod at nå sit mål. Hvis du samtidig er kvinde, kan det føles som om, der lægges ekstra forhindringer på vejen eller din rygsæk tynges lidt mere.
Det er i hvert fald det, som jeg og mine kolleger ofte hører fra de kvindelige iværksættere, som vi rådgiver og sparrer med i vores startup & growth-afdeling. Mændene skal også overkomme mange forhindringer, men kvinderne oplever ekstra benspænd. Dem vender jeg tilbage til om lidt.
Som erhvervsdirektør i en bank møder jeg hver uge mange danske iværksættere – lige fra de spirende pre-seeds til de etablerede spillere på vej mod skalering til nye vækstmarkeder. De har alle min største respekt.
Jeg respekterer iværksætterne for deres store idérigdom og nytænkning. Og jeg respekterer dem for deres mod til at gribe den uvished, der følger med tilværelsen som startup. De fravælger typisk den trygge faste indtægt for at gå deres egen vej og forfølge en drøm. Det kræver sin m/k at gå benhårdt efter drømmen, og vi er som samfund helt afhængige af og derfor også dybt taknemmelige for, at så mange hvert år vælger at åbne eget cvr-nummer. Sidste år blev der skabt knap 13.000 nye virksomheder herhjemme alene i første halvår. Det betyder flere job og nye idéer til erhvervs-Danmark, og det er godt.
De sidste cifre i cpr-nummeret må ikke være afgørende for, hvilken branche du vælger, eller hvor meget funding du får.
Hvad der også er godt er, at flere kvinder vælger at starte egen virksomhed. Det er en gevinst for os alle, når vi aktiverer flere af de talenter, der er i den danske arbejdsstyrke. Der er i det hele taget brug for flere iværksættere i dansk erhvervsliv. Kvinderne udgør nu 27 pct. af de danske iværksættere – for ti år siden var det 24 pct. Ja, det er jo ikke en udvikling, der blæser én bagover, men det går da den rette vej.
Til gengæld følger andelen af investorkapital ikke rigtig med. I dag er det sådan, at for hver 100 kroner investeret i startups i Danmark, går 95 kroner til selskaber med mandlige stiftere, mens kun 1,5 krone lander hos startups, der er stiftet udelukkende af kvinder. Den seneste analyse fra den danske venturekapital Unconventional Ventures viser endda, at andelen falder. Det er altså stadig startups med mandlige stiftere, der får klart mest funding.
Det kan der være mange grunde til, og det er her, at forhindringerne kommer ind i billedet. Der er studier, der argumenterer for, at mænd investerer i mænd, og at der mangler kvindelige business angels i det danske investormiljø. Andre studier konkluderer, at investorer – det være sig venture capitals eller private investorer – hovedsageligt investerer i kvinder, når det er inden for børn, wellness eller mode. En kvindelig startup inden for robotteknologi er altså en mindre attraktiv investeringscase end de blødere klassiske kvindebrancher, må det forstås.
Og så er der andre, der peger på, at når en kvindelig iværksætter pitcher til en potentiel investor, bliver hun oftere stillet spørgsmål om, hvordan hun vil forhindre fiasko, mens en mandlig iværksætter oftere skal svare på, hvordan han vil sikre succes. Det stemmer alt sammen meget godt overens med de oplevelser, som vi i Nordens største bank hører fra de kvindelige iværksættere: Der er udfordringer med bias i iværksættermiljøet.
Det er bias, som giver ekstra benspænd for kvinderne. Og det er bias, som vi alle sammen, bevidst eller ubevidst, er med til at holde i live, og som vi derfor også alle sammen har et ansvar for at aflive. Det ansvar skal vi alle leve op til – også os i finanssektoren.
Vi er som bank vores ansvar meget bevidst. Når vi låner penge ud til nye virksomheder, kigger vi først og fremmest på tallene – kan vedkommende finde ud af at drive virksomhed? Er der sammenhæng mellem indtægter og udgifter, og hvor meget udbetales i egen løn? Dernæst kigger vi på, om der er lagt en fornuftig forretningsplan, og om branchen har vækstpotentiale eller ej. Køn bør ingen betydning have for et lån. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre det bedre: Der er mange steps før selve kreditgivningen, og vi arbejder hele tiden med, at vi ikke undervejs falder i fælden med forudindtagenhed.
Et sted, hvor vi meget bevidst giver de kvindelige iværksættere et ekstra skub, er, når vi laver match-events mellem iværksættere, venture capitals og private investorer, f.eks. blandt vores Private Banking-kunder i hele landet. Nogle af de events er 100 pct. målrettet kvindelige startups og venture capitals med særlig interesse i kvindelige startups. Vi skaber et netværk for dem at mødes i, og vi træner dem i at pitche til investorerne. Hver gang vi lykkes med et match, er der endnu en rollemodel at spejle sig i for begge parter.
Som samfund har vi brug for, at flere får modet til at blive iværksættere, og at flere lykkes. Det gælder både mænd og kvinder, for vi har brug for alle gode kræfter. Derfor skal vi også alle bidrage til at skabe lige vilkår for vores iværksættere. De sidste cifre i cpr-nummeret må ikke være afgørende for, hvilken branche du vælger, eller hvor meget funding du får. Der er ikke brug for flere sten på vejen.
Det er svært nok i forvejen at være iværksætter.