Benjamin Schenkel stiftede første gang bekendtskab med Danmark, da han i 2010 var i praktik i Shanghai i den amerikanske World Expo-pavillon. Her blev han venner med flere danskere, der fortalte ham om det danske velfærdssystem og værdier.
”De fortalte mig, at Danmark var en af de lykkeligste nationer i verden, og at der var en høj grad af lighed i samfundet – og mulighed for at være den, man er. Og så var lægehjælp og uddannelse finansieret via skatten. Det virkede for godt til at være sandt, så jeg tænkte, at dét var jeg nødt til at udforske,” husker han.
Og derfor gik den første ferie efter hans praktikperiode også til Danmark.
”Jeg var dybt imponeret over danskernes forståelse for verden. De var meget principfaste, ærlige, gode til at handle, kommunikere og respekterede forskelle. Jeg fik det bedste indtryk.”
Allerede på vej tilbage til USA var han fast besluttet på at flytte til Danmark.
”Som homoseksuel var det ikke så nemt i USA dengang. Der var ikke den samme accept som i Danmark, og det var for eksempel ikke muligt at blive gift. Jeg var bange for, at det ville påvirke min karriere og fremtid.”
Ti graduate-ansøgninger blev vejen ind i Nordea
”Jeg ville rigtig gerne arbejde i den finansielle sektor, så for at øge mine chancer sendte jeg ti ansøgninger afsted. Og det gav heldigvis pote. Jeg endte med at blive graduate i Trading i Markets. Det var en rigtig god tid, hvor jeg lærte den finansielle sektor at kende.”
Efter tiden som graduate blev han ansat i Group Risk, blev formand for den danske LGBT+ and Allies gruppe i Nordea og formand for organisationen WEF Global Shapers Copenhagen, der arbejder på at gøre København til et mere bæredygtigt og inkluderende sted at bo.
”Jeg var helt solgt på den danske livsstil og ville bare gerne leve og bidrage her, men som midlertidig borger i Danmark var det virkelig stressende,” siger han.
I december 2020 besluttede Benjamin Schenkel derfor, at Danmark skulle være hans hjemland, og han søgte om permanent opholdstilladelse.
”Jeg var bange for, at jeg ville få afslag, så jeg ringede regelmæssigt og tjekkede status og spurgte til, om de havde brug for mere dokumentation for at bevise, at jeg lavede frivilligt arbejde og var helt forelsket i Danmark. Hver gang var beskeden: Vi vender tilbage, hvis der er problemer med din ansøgning, men det skete ikke,” fortæller Benjamin Schenkel.
Da svaret endelig kom over et år senere, var det derfor et stort chok: