Når Lars Sondrup møder en ny kunde, er det sjældent kun pensionsopsparingen, der havner på bordet. For selvom han er chefrådgiver hos Nordea Pension, bliver alt fra boligen til virksomheden, skatteforhold, familielivet og de store livsbegivenheder en del af samtalen. For når man ser på pensionen, skal man se på hele økonomien, da det hele hænger uløseligt sammen.

"Jeg oplever tit kunder, der ser deres virksomhed som én ting, deres pension som noget andet og deres privatøkonomi som noget helt tredje. Det vil jeg gerne udfordre, for ved at tænke det hele sammen kan man optimere sin formuestrategi."

Pensionen som strategisk redskab 

For at tilrettelægge formuen hensigtsmæssigt på både mellemlangt og langt sigt giver det mening at vurdere, hvor de forskellige dele af opsparingen placeres bedst. Og selvom pensionen kan virke langt væk, når indbetalingen starter, kan der være betydelige fordele forbundet med at indbetale til den.

Pointen er enkel, men ofte overraskende for kunderne: Skattebesparelsen ved at indbetale til pension kan i mange situationer give en betydelig skattemæssig fordel, fordi beskatningen udskydes til et tidspunkt, hvor skattesatsen ofte er lavere. Og er der mulighed for at skatteoptimere, skal der ofte et væsentligt højere afkast til i de øvrige opsparingskilder for alene at kunne opveje skattebesparelsen. Hertil kommer også forrentningen på pensionsordningen.

"At spare op til sin pensionstilværelse er vigtigt, men man skal selvfølgelig være indstillet på, at midlerne er bundet til den dag, man går på pension," understreger han. Derfor bør pensionsopsparingen afbalanceres med behovet for frie midler, likviditet og økonomisk handlefrihed undervejs i livet.

Hvornår bør man tjekke pensionen? 

Et spørgsmål, mange danskere stiller sig selv, er: Hvor tit skal jeg egentlig forholde mig til min pension?

Ifølge Lars Sondrup afhænger det meget af ens situation og konkrete større livsbegivenheder:

"Hvis du køber bolig, bliver skilt, stiger i løn, skifter job, sælger din virksomhed, opnår større udbytter, ændrer i virksomhedens ejerforhold eller sender flere penge i retning af næste generation, så giver det rigtig god mening at trykprøve, om du skal justere på din pension. Det kan både være i forhold til forsikringer, begunstigelser og opsparing," siger han.

Derudover anbefaler han et generelt tjek hvert tredje til fjerde år for at sikre, at man stadig er på sporet i forhold til sine mål. Her kigges der på kundens samlede ønskede forbrug, nettoformuen, likviditetsbehovet og familiens langsigtede planer.

Planlægning skaber flere muligheder 

Mange bliver overraskede over, hvor dyrt det kan være at vente med at sætte skub i pensionsopsparingen. Kommer man sent i gang med planlægningen, kan muligheder som tidlig tilbagetrækning eller skatteeffektive indbetalinger være væsentligt begrænsede.

"En god opsparing er altid relativ til det forbrug, man forventer at have senere i livet. Derudover skal man også forholde sig til den periode, midlerne skal dække. Ønsker man eksempelvis at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, men fastholde det hidtidige forbrug, skal man have likviditeten til at holde forbruget kørende, indtil man kan tilgå pensionsmidlerne," siger Lars Sondrup.

Nye pensionsordninger kan tidligst udbetales tre år før folkepensionsalderen – en regel, der er strammet markant i forhold til ældre ordninger, hvor udbetalingen kunne starte allerede fra 60-årsalderen.

"Det vigtigste er ikke nødvendigvis at spare mest muligt op. Det vigtigste er at sikre, at pensionen spiller sammen med resten af økonomien og understøtter de mål, man har for livet. Ofte giver det god mening at tage stilling til de større livsbegivenheder i god tid, så man har en plan klar. Det kan være, at man som virksomhedsejer ved, hvornår man ønsker at træde ud af sin virksomhed og frigive tid og midler til næste generation. Det kan spare én for mange overvejelser, hvis man får taget hul på det," siger Lars Sondrup.

Danskerne drømmer om at trække sig før tid

Eksempel: Hvad koster tidlig pension?

Prisen for at trække sig tidligt tilbage afhænger af hvor tidligt du ønsker at gå fra, og hvor meget du har sparet op. 

For at illustrere det, har vi regnet på to konkrete eksempler: 

Regnestykke 1: Kvinde på 30 år, der gerne vil gå på pension som 65-årig

Løn som 30 årig: 37.000 kr.  
Pensionsopsparing som 30 årig: 0 kr.  
Pensionsindbetaling i %: 15 
Investeringsprofil: Mellem 
Hvis hun vil gå som 65 årig i stedet for 70 årig, koster det ca. 2.100 kr. mere hver måned, fra hun starter sin opsparing. 

Regnestykke 2: Kvinde på 60 år, som finder ud af, at hun gerne vil gå på pension som 65-årig

For at kunne gå med den ønskede løn (samme udgangspunkt som den 30 åriges startløn), skal depotet/opsparingen udgøre 7.268.920 kr.  

Umiddelbart har hun ”kun” sparet 4.975.189 kr. op i alder 65.  

Det kræver lidt over 2 mio.kr. at opretholde samme indtægt som 60 årig. Så enten skal der ”findes” 2 mio. kr. eller også skal hun indbetale 7,5 gange så meget fra alder 60-65. 

Pension
Privatøkonomi

Det privatøkonomiske hjørne

Den store guide til opsparing og investering til børn

Vil du give dit barns drømme et økonomisk forspring? Med Nordeas forskellige muligheder for opsparing og investering kan du være med til at skabe et stærkt fundament og en tryg start på voksenlivet.

Læs mere

Det privatøkonomiske hjørne

Efterårsferie på budget

Uge 42 betyder for mange familier efterårsferie. Er du en af dem, som holder ferien hjemme i efterårssmukke Danmark, er du måske også på udkig efter nogle billige, hyggelige oplevelser med familien.

Læs mere
Father playing with his kids

Privatøkonomi

Stigende antal kunder investerer børneopsparingen: Sådan kommer du i gang

Flere forældre og bedsteforældre lader børnenes opsparing arbejde aktivt frem for at stå stille på en konto. Og ifølge Nordeas privatkundedirektør er udviklingen kun lige begyndt.

Læs mere