Hvilken rolle spiller pension i din formuestrategi?

Når Lars Sondrup møder en ny kunde, er det sjældent kun pensionsopsparingen, der havner på bordet. For selvom han er chefrådgiver hos Nordea Pension, bliver alt fra boligen til virksomheden, skatteforhold, familielivet og de store livsbegivenheder en del af samtalen. For når man ser på pensionen, skal man se på hele økonomien, da det hele hænger uløseligt sammen.

"Jeg oplever tit kunder, der ser deres virksomhed som én ting, deres pension som noget andet og deres privatøkonomi som noget helt tredje. Det vil jeg gerne udfordre, for ved at tænke det hele sammen kan man optimere sin formuestrategi."

For at tilrettelægge formuen hensigtsmæssigt på både mellemlangt og langt sigt giver det mening at vurdere, hvor de forskellige dele af opsparingen placeres bedst. Og selvom pensionen kan virke langt væk, når indbetalingen starter, kan der være betydelige fordele forbundet med at indbetale til den.

Pointen er enkel, men ofte overraskende for kunderne: Skattebesparelsen ved at indbetale til pension kan i mange situationer give en betydelig skattemæssig fordel, fordi beskatningen udskydes til et tidspunkt, hvor skattesatsen ofte er lavere. Og er der mulighed for at skatteoptimere, skal der ofte et væsentligt højere afkast til i de øvrige opsparingskilder for alene at kunne opveje skattebesparelsen. Hertil kommer også forrentningen på pensionsordningen.

"At spare op til sin pensionstilværelse er vigtigt, men man skal selvfølgelig være indstillet på, at midlerne er bundet til den dag, man går på pension," understreger han. Derfor bør pensionsopsparingen afbalanceres med behovet for frie midler, likviditet og økonomisk handlefrihed undervejs i livet.

Et spørgsmål, mange danskere stiller sig selv, er: Hvor tit skal jeg egentlig forholde mig til min pension?

Ifølge Lars Sondrup afhænger det meget af ens situation og konkrete større livsbegivenheder:

"Hvis du køber bolig, bliver skilt, stiger i løn, skifter job, sælger din virksomhed, opnår større udbytter, ændrer i virksomhedens ejerforhold eller sender flere penge i retning af næste generation, så giver det rigtig god mening at trykprøve, om du skal justere på din pension. Det kan både være i forhold til forsikringer, begunstigelser og opsparing," siger han.

Derudover anbefaler han et generelt tjek hvert tredje til fjerde år for at sikre, at man stadig er på sporet i forhold til sine mål. Her kigges der på kundens samlede ønskede forbrug, nettoformuen, likviditetsbehovet og familiens langsigtede planer.

Mange bliver overraskede over, hvor dyrt det kan være at vente med at sætte skub i pensionsopsparingen. Kommer man sent i gang med planlægningen, kan muligheder som tidlig tilbagetrækning eller skatteeffektive indbetalinger være væsentligt begrænsede.

"En god opsparing er altid relativ til det forbrug, man forventer at have senere i livet. Derudover skal man også forholde sig til den periode, midlerne skal dække. Ønsker man eksempelvis at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet, men fastholde det hidtidige forbrug, skal man have likviditeten til at holde forbruget kørende, indtil man kan tilgå pensionsmidlerne," siger Lars Sondrup.

Nye pensionsordninger kan tidligst udbetales tre år før folkepensionsalderen – en regel, der er strammet markant i forhold til ældre ordninger, hvor udbetalingen kunne starte allerede fra 60-årsalderen.

"Det vigtigste er ikke nødvendigvis at spare mest muligt op. Det vigtigste er at sikre, at pensionen spiller sammen med resten af økonomien og understøtter de mål, man har for livet. Ofte giver det god mening at tage stilling til de større livsbegivenheder i god tid, så man har en plan klar. Det kan være, at man som virksomhedsejer ved, hvornår man ønsker at træde ud af sin virksomhed og frigive tid og midler til næste generation. Det kan spare én for mange overvejelser, hvis man får taget hul på det," siger Lars Sondrup.