Det stod ikke skrevet i kortene, at Sumeya Hassan skulle starte sin egen forretning. Hun voksede op i en flygtningefamilie fra Somalia, hvor forventningen var klar; hun skulle vælge et sikkert job som sygeplejerske eller læge. Iværksætteri var ukendt land, og hun havde ingen forbilleder, der lignede hende.
”Iværksætter-branchen er en lukket klub. Alligevel har jeg fået skabt mig min egen plads. Det håber jeg kan inspirere andre,” siger Sumeya Hassan, der på trods af manglende rollemodeller, adgang til netværk og finansiering har fået stor opmærksomhed med hendes nyudviklede motions-hijab under brandet ”Reclaime Active”. Nu forbereder hun sig på at indtage verden med sportstøj, der bl.a. kan hjælpe muslimske kvinder til at generobre deres egen fortælling.
Sumeya oplever, at kvindenetværk og fællesskaber ofte ikke inkluderer kvinder som hende – de bliver hurtigt homogene, både i etnicitet og alder. Derfor er det afgørende, siger hun, at vi skaber åbne rum, hvor forskellige erfaringer og perspektiver får plads, og hvor man ikke skal ændre sig for at passe ind.
Modet til at spille de skæve toner
Tina Dickow kender følelsen af gå mod strømmen for at skabe sin egen vej. Hun startede sit eget pladeselskab som 23-årig, fordi hun havde brug for frihed og kontrol over sin karriere – og fordi hun allerede tidligt oplevede, hvordan musikbranchen var domineret af mandlige beslutningstagere, der ikke helt vidste, hvordan de skulle ”sælge” en pige med en guitar. ”Vi er der ikke endnu,” blev fyrene på kontorerne i København ved med at sige. ”Det var tydeligt, at de her mænd, havde nemmere ved at associere sig med det, som andre mænd lavede. Det er jo forståeligt nok,” siger Tina Dickow.
Tinas far, som var selvstændig tømrer, lærte hende vigtigheden af initiativ og uafhængighed, og det blev hendes kompas som selvstændig. Han gik med hende i banken, og Tina fik et lån til at lave den første plade, præcis som hun selv synes, den skulle være. Derfra tog det fart.
Hun fremhæver, at perfektionisme ofte spænder ben for unge kvinder – det var også en udfordring for hende selv.
”Jeg var bange for at spille en guitarsolo, før den sad helt perfekt. Det var ikke en udfordring, drengene havde,” husker hun. Men fejl er en del af processen: ”Vi skal turde spille de skæve toner,” siger hun.
”Jeg er blevet undervurderet igen og igen”
Cana Buttenschøn lancerede sin virksomhed midt i en graviditet og måtte hurtigt ansætte sin første medarbejder, mens hun pakkede ordrer hjemme i stuen. Da hun fødte sit barn, fik hun samtidig konstateret kræft. Alligevel valgte hun at fokusere 100 procent på sin virksomhed, mens hun var i behandling. Hendes rejse viser, at iværksætteri ikke nødvendigvis handler om at tage vanvittige risici fra starten – det kan også vokse organisk, når man tør tage små skridt og følger sin drøm og vision. For Cana var det afgørende at opleve, hvordan hendes produkter gjorde en forskel for andre. Den feedback blev hendes drivkraft.
Også Cana har oplevet, at de mandlige investorer og marketingspecialister ikke forstod hendes projekt, og ikke troede på, at en jordemoder som hende kunne skabe en kommerciel succes.
”Jeg er blevet undervurderet igen og igen og igen. Til trods for, at jeg altid har haft styr på min forretning.”
Ulige muligheder
Helene Bløcher, direktør for erhvervskunder i Nordea, mener ikke de tre kvinders historier er enkeltstående og peger på, at kvindelige iværksættere ikke kun mangler lige adgang til kapital, de bliver også mødet med andre spørgsmål end deres mandlige kolleger.
”Hvor mænd ofte bliver spurgt til deres vækstplaner og ambitioner, bliver kvinder spurgt, hvordan de vil undgå fiasko. Det siger noget om, hvordan vi – både som samfund og som erhvervsliv – stadig ser forskelligt på kønnene, når det gælder ledelse og risikovillighed,” siger Helene Bløcher.
Faktisk går kun 1,5 ud af hver 100 investerede kroner i danske startups til virksomheder stiftet af kvinder. Det er ikke nødvendigvis fordi, kvinder har dårligere ideer, men fordi deres vej ind i iværksættermiljøet ofte er længere og fyldt med flere usynlige barrierer.
”Hvis flere kvinder skal vælge iværksættervejen, kræver det mere end opmuntring. Det kræver, at vi gentænker, hvordan succes ser ud. At vi skaber strukturer og rum, hvor forskellige former for iværksætteri kan gro. Og at vi begynder at spejle fremtidens iværksættere i et mere mangfoldigt billede end det, der dominerer i dag,” siger Helene Bløcher.
