Nordeas cheføkonom: De nordiske lande er modstandsdygtig trods global usikkerhed

Vores økonomiske forårsprognose er præget af særlig stor usikkerhed som følge af Trump-administrationens uforudsigelighed – ikke mindst dens kaotiske handelspolitik.

Det er fortsat uklart, hvilke toldsatser USA vil pålægge import fra andre lande. De satser, som blev annonceret 2. april på den såkaldte ”befrielsesdag”, blev for de fleste lande – med undtagelse af Kina – hurtigt reduceret til en lav sats på 10% i en periode på 90 dage. Begrundelsen var, at dette ville give tid til at forhandle nye og mere fair handelsaftaler mellem USA og de enkelte lande.

I mellemtiden kan usikkerheden dog føre til en “vent og se”-adfærd blandt virksomheder og investorer, ligesom det ikke kan udelukkes, at også husholdningerne øger deres opsparingskvote som følge af det uvisse økonomiske klima. Konsekvensen heraf vil være en lavere økonomisk aktivitet, end vi ellers ville have set.

Vores hovedscenario bygger på, at USA rent faktisk får forhandlet aftaler på plads med de fleste lande, og at den generelle amerikanske importtold fremover vil ligge omkring 10% – dog noget højere for Kina. En antagelse, som understøttes af aftalen mellem USA og Storbritannien samt de påbegyndte forhandlinger mellem USA og Kina, som ligeledes i en periode på 90 dage har reduceret tolden mellem de to stormagter betragteligt.

I dette scenario undgår verdensøkonomien at falde i en dyb recession, og inflationen forbliver forholdsvis stabil. Den vil dog stige noget i USA over det kommende år som følge af de højere toldsatser.

På den baggrund har vi nedjusteret vores skøn for den globale økonomi til knap 3% i år og i 2026. Især USA har måttet holde for med en betydelig nedjustering i år, mens vækstskønnet for Europa omvendt er opjusteret i forhold til januar-prognosen.

Vi vurderer, at de kinesiske myndigheder vil stimulere den indenlandske efterspørgsel via en mere ekspansiv økonomisk politik, hvis det viser sig nødvendigt, og i Europa er der store forandringer i gang. Særligt bør EU-Kommissionens beslutning om at skabe et finanspolitisk råderum på op til 800 mia. euro til nye forsvarsudgifter fremhæves – sammen med Tysklands opgør med gældsbremsen og etableringen af en infrastrukturfond på 500 mia. euro under den nye forbundskansler, Friedrich Merz fra CDU. Initiativer som disse vil helt eller delvist kunne kompensere for de negative konsekvenser af handelskrigen. 

Europa vil også være den primære økonomiske vinder af en mulig våbenhvile – eller endda en fredsaftale – i krigen mellem Rusland og Ukraine. Ud over det omfattende genopbygningsbehov, som skønnes at beløbe sig til ca. 500 mia. euro og kan medføre store ordrer til europæiske virksomheder, vil en aftale kunne løfte den lave forbrugertillid i mange lande.

Usikkerheden har også forplantet sig til de finansielle markeder. Selvom de store udsving, som kunne observeres i begyndelsen af april, ser ud til at være stilnet af, skal der ikke meget til, før de blusser op igen. I vores forholdsvis milde hovedscenario vurderer vi dog ikke, at udsvingene bliver så markante, at de vil nødvendiggøre koordinerede pengepolitiske indgreb.

Vi forventer, at ECB over prognosehorisonten kun vil sænke renten én gang til – til 2% – mens Federal Reserve vil holde renten uændret på det nuværende niveau på trods af det kraftige pres fra præsident Trump på Fed-formand Jerome Powell for at sænke renten allerede nu.

Den store offentlige gæld i både USA og Europa – og det betydelige finansierings-behov – vil holde de lange renter på et forholdsvist højt niveau. Samtidig kan usikkerheden om den politiske kurs i USA føre til en yderligere svækkelse af den amerikanske dollar. Vi forventer dog ikke, at dollarens position som global reservevaluta for alvor bliver udfordret i prognose-perioden.

Usikkerheden om de økonomiske udsigter for de nordiske lande er naturligvis også betydelig.

Det er imidlertid vores opfattelse, at de nordiske lande er godt rustet til at modstå den potentielle storm, der kan ramme verdensøkonomien. Det skyldes ikke mindst, at landene – med undtagelse af Finland – har solide offentlige finanser og store overskud på de eksterne balancer. Som små, åbne økonomier er de nordiske lande desuden vant til at navigere i usikre tider, også hvad angår udenrigshandel.

Det vil også være tilfældet under Trumps tumultariske regeringstid. Og selvom USA’s betydning for de nordiske landes udenrigshandel er steget de senere år, udgør eksporten dertil fortsat kun en lille andel af den samlede økonomiske aktivitet.

Det skal dog igen understreges, at usikkerheden er stor, og at vores prognose risikerer at være for optimistisk, hvis den indenlandske efterspørgsel svigter og ikke formår at kompensere for den forventede afmatning i eksporten.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.