Nordeas cheføkonom: Det er for tidligt at erklære kampen mod inflationen for overstået

Verdensøkonomien har indtil videre vist  stor modstandskraft overfor den markante stramning af pengepolitikken. Arbejdsmarkederne er fortsat stærke i de fleste lande, og det inflationære pres er aftaget betydeligt i kølvandet på det markante fald i råvare- og energipriserne. Samtidig udgør COVID-19-pandemien ikke længere en risiko for, at samfund må lukkes ned, og forsyningskæderne igen skulle blive afbrudt.

Især den arbejdskrafttunge servicesektor har nydt godt af fremgangen i kølvandet på genåbningen af økonomierne og det opsparede behov for oplevelser. Fremstillingssektoren er derimod hårdt ramt af lagernedbringelse samt de højere finansieringsomkostninger. En udvikling, som også i en vis udstrækning risikerer at sprede sig til serviceerhvervene.

En blød landing i verdensøkonomien er for nuværende det mest sandsynlige scenario, og vi har på den baggrund ikke fundet anledning til at ændre radikalt på prognosen for den globale økonomi. Vi venter således fortsat vækst i underkanten af 3% i år og lidt lavere i både 2024 og 2025, som prognosen nu dækker for første gang.  

Det må dog pointeres, at der knytter sig stor usikkerhed til prognosen. For det første til den markante stramning af pengepolitikken, som noget overraskende ikke synes at have haft den ventede effekt på den økonomiske aktivitet endnu. Det kan måske skyldes, at vurderingen af den neutrale rente har været for lav, og at de første mange rentestigninger derfor ikke gjorde pengepolitikken kontraktiv, men kun mindre ekspansiv. I givet fald skal renten være høj i længere tid end tidligere ventet eller sættes yderligere op for at få den ønskede virkning på arbejdsmarkedet og lønudviklingen i kampen mod inflationen.

Det er dog fortsat vores forventning, at  centralbankerne sætter punktum for rentestigningerne i år, hvis effekt på den økonomiske aktivitet forstærkes af de kommercielle bankers stramning af låne-standarderne overfor både husholdninger og virksomheder som følge af de usikre tider. Det skal bemærkes, at denne effekt især er udtalt i Europa, hvor bankerne står for en langt større andel af virksomhedernes finansiering, end det fx er tilfældet i USA. Dér virker pengepolitikken endvidere med en længere forsinkelse end tidligere, fordi stadig flere boliglån siden finanskrisen er blevet optaget med fast rente og lang løbetid.

For det andet er den geopolitiske situation fortsat forbundet med stor usikkerhed. Det gør sig bl.a. gældende for krigen i Ukraine, forholdet mellem USA og Kina samt senest den spændte situation omkring statskuppet i Niger.

Den nye realitet risikerer også at føre til en dybere geoøkonomisk fragmentering. Det betyder helt lavpraktisk, at lande i stigende udstrækning kommer til at orientere deres økonomiske og politiske relationer mod lande, som tilhører samme alliance eller blok. Det indebærer en klart stigende risiko for en øget anvendelse af sanktioner og andre restriktioner på den frie handel og investeringsaktivitet på tværs af grænserne.

De økonomiske konsekvenser vil formentlig blive permanent højere inflation, lavere vækst samt større udsving i råvare- og energipriserne, end det var tilfældet før pandemien og krigen i Ukraine.

Tendensen til strukturelt højere inflation kan endda blive forstærket af den ambitiøse grønne og digitale omstilling, som også vil medføre nye incitamentsfremmende skatter og afgifter samt en markant stigende efterspørgsel efter en række industrielle metaller og sjældne jordarter. 

Udsigten til en lavere potentiel vækst i verdensøkonomien og ikke mindst de vestlige  lande underbygges af både de demografiske udfordringer og den arbejdsintensive,  men også lavproduktive, servicesektors stigende betydning for samfundsøkonomien.

På lidt længere sigt kan kunstig intelligens (AI) dog vise sig at blive løsningen på vækstudfordringerne. Meget tyder nemlig på, at anvendelsen af AI med tiden vil være i stand til kunne erstatte en stor del af hverdagens arbejde med betydelige produktivitetsstigninger til følge. Det skaber enorme perspektiver, men vil samtidig stille kæmpe krav til investeringer i såvel den nye teknologi, som i omstillingen af den eksisterende arbejdskraft til nye jobs. Jobs, som måske endda slet ikke eksisterer i dag. Det er en udvikling, som altid er fulgt i kølvandet på tidernes store teknologispring.

De nordiske lande er, som så mange andre lande, på forskellige stadier i konjunkturcyklussen. Dansk økonomi er i strålende form, omend den ekstraordinære fremgang for medicinalindustrien slører det faktiske billede. Norsk økonomi har ligeledes indtil videre vist stor evne til at stå imod de massive rentestigninger, mens Finland og ikke mindst Sverige er mere ramt af den markante stramning af pengepolitikken og den globale nedtur i fremstillingssektoren.

Så selvom modstandskraften i de nordiske lande er stor, er det altså også i denne del af verden for tidligt at erklære kampen mod inflationen for overstået uden svære økonomiske bivirkninger.

Læs mere fra Nordea Economic Outlook.