Nordeas cheføkonom: Det ligner en blød landing

Udsigterne for verdensøkonomien er fortsat relativt gunstige til trods for den markante stramning af pengepolitikken. Arbejdsmarkederne har således udvist en overraskende styrke i de fleste lande, ligesom inflationen er aftaget markant i kølvandet på det voldsomme fald i råvare- og energipriserne. Det har været med til at holde den økonomiske aktivitet oppe. Især servicesektoren har nydt godt af forbrugernes næsten umættelige appetit på oplevelser ovenpå pandemien. Fremstillingssektoren har derimod været hårdt ramt af svigtende efterspørgsel og lagernedbringelse på såvel hjemme- som eksportmarkederne.   

Den globale vækst ser ud til at lande omkring 3% i 2023, og vi forventer en næsten tilsvarende fremgang i både 2024 og 2025. Det er foreneligt med en såkaldt blød landing, hvor det lykkes for centralbankerne at få bragt inflationen under kontrol uden dramatiske konsekvenser for realøkonomien. 

Set i et historisk perspektiv er der dog tale om en ret betydelig og formentlig permanent vækstafmatning. I årene 2000-19 – altså før pandemien og Ruslands krig mod Ukraine – var den gennemsnitlige vækst i verdensøkonomien således på knap 4%. 

Det er også en kendsgerning, at væksten over de seneste år har været ujævnt fordelt på lande og regioner. Det kan bl.a. forklares med udviklingen i bytteforholdet mellem de lande, som hhv. eksporterer og importerer råvarer og energi. Nogle økonomier har på den baggrund klaret sig overraskende godt gennem energikrisen, mens andre har oplevet større problemer. Euroområdet befinder sig således på randen af en teknisk recession, mens den amerikanske økonomi og en lang række emerging markets økonomier ikke på samme måde er ramt af afmatning. Dog har Kina oplevet store problemer relateret til en tillidskrise blandt husholdningerne og et kollaps i byggesektoren, også selvom inflationen på intet tidspunkt er løbet løbsk. 

Det må pointeres, at der knytter sig stor usikkerhed til prognosen. Først og fremmest fordi renten har nået et så højt niveau, at pengepolitikken vil virke dæmpende på forbruget og investeringsaktiviteten i lang tid fremover. Det gælder også, selvom de første rentesænkninger kan forventes fra både Fed og ECB allerede i løbet af første halvår af 2024, med mindre inflationen igen begynder at vise tænder. 

Samtidig betyder det højere renteniveau, at risikoen for gældskriser over de kommende år er steget. Ikke mindst blandt de mindre udviklede og meget gældsatte lande. Men også mange af de højtudviklede lande har oplevet en så kraftig stigning i gældsniveauerne gennem nulrente-årene, at det nu lægger et stort beslag på deres fiskale kapacitet og begrænser vækstpotentialet. 

Endvidere er de geopolitiske spændinger, ikke blevet mindsket. Snarere tværtimod. Krigen i Ukraine synes fastlåst, mens krigen mellem Israel og Hamas har potentiale til at kunne udvikle sig til en regional konflikt. Det kan i givet fald ramme både forsyningskæderne og energipriserne i en sådan grad, at inflationsspøgelset hurtigt kan dukke op igen og føre til store udsving på de finansielle markeder.

Men også storpolitiske begivenheder kan sætte deres spor på den økonomiske udvikling. 2024 byder bl.a. på valg til Europa-Parlamentet i juni samt præsidentvalg i USA til november. Vil USA f.eks. vende tilbage til ”America First”-politikken, hvis Donald Trump igen indtager Det Hvide Hus? Og hvordan vil den europæiske holdning til store temaer som Ukraine, Gaza, grøn omstilling og budgetpolitikken se ud, når parlamentets sammensætning kendes, og et nyt lederskab er på plads? 

BRIKS-samarbejdet er ved begyndelsen af 2024 blevet udvidet med fem lande: Iran, Syrien, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten og Etiopien. Dermed får gruppen føjet endnu en dimension til sin rolle i spillet om den fremtidige globale verdensorden. Herunder ønsket om at frigøre sig fra afhængighed af den amerikanske dollar.   

2023 blev det varmeste år, der nogensinde er målt på kloden. Og eftersom effekten af vejrfænomenet El Niño tidligst ender til maj, er der risiko for, at rekorden bliver slået allerede i år med nye og store klimakatastrofer til følge. 

Derfor var det en god nyhed, at behovet for at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer med henblik på at opnå en netto nul-emission i 2050 for første gang blev anerkendt på COP28-mødet i Dubai i december 2023. Målsætningen vurderes at kræve, at verdens klimainvesteringer stiger fra ca. 1% i 2020 til knap 5% af det globale BNP i 2030. Det er klart, at de enorme investeringsbehov gør den grønne omstilling til en afgørende vækstmotor for verdensøkonomien over de kommende mange år. 

Også de nordiske lande mærker følgerne af højere renter og lavere vækst på de vigtigste eksportmarkeder. Især industrien og byggeriet er ramt. Danmark og Sverige er allerede i teknisk recession. Finland følger nok snart efter, ligesom vækstudsigterne for Norge er svage som følge af massive rentestigninger og det store fald i energipriserne.

2024 tegner på mange områder til at blive et udfordrende år.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.