Stærke regnskaber sendte globale aktier til nye rekordniveauer i midten af august - men så kom bekymringerne tilbage. For hvad med inflationen, hvor vil renterne bevæge sig hen og hvad med den AI-boble, som måske lurer i horisonten?

Et regnskab, der gav investorerne en praj, var den amerikanske chipproducent Nvidia, der i sidste uge præsenterede sit halvårsregnskab.

”Når man ser på regnskabet, så var det nogle helt fantastiske tal, de leverede for det seneste kvartal. De omsatte jo for en milliard dollars om dagen. Vi har jo aldrig set noget som det i verdenshistorien. Det er fuldstændig vanvittige summer,” siger chefstrateg i Nordea Josephine Cetti i den nyeste udgave af podcasten PengePulsen.

Nvidia-aktien er da også meget eftertragtet hos investorerne – ikke mindst hos Nordea-kunder – og de nye tal fra chipgiganten sendte også aktien op.

Det amerikanske selskab sidder i dag på omkring 85 pct. af markedet for AI-chips - og netop derfor kan deres tal være med til at sige en del om fremtiden for kunstig intelligens. Ifølge Josephine Cetti vil Nvidia dog ikke i fremtiden kun blive kaldt et chipselskab.

We wanted to show you a video but you cannot see it as you have not enabled cookies

Click here to update your consent


En helt anden virksomhed

”Det, der er så ekstremt vigtigt, og som jeg synes får alt for lidt opmærksomhed både på aktiemarkedet og generelt i medierne, det er, at Nvidia: Du siger, det er en chipproducent. Det er det i dag. Men om et par år så er Nvidia faktisk en anden virksomhed,” fortæller hun i podcasten.

Hvordan fremtiden ser ud for Nvidia kan du høre mere om i PengePulsen, hvor Josephine Cetti også fortæller, hvor hun ser renterne bevæge sig hen – og ikke mindst hvilken strategi, hun vurderer den amerikanske centralbankchef Kevin Warsh vil have fremadrettet efter han løb med stor opmærksomhed i forbindelse med sin tale ved Jackson Hole-konferencen i sidste uge.

Du kan lytte til og se hele episoden af podcasten i ’PengePulsen’, som du finder her.

PengePulsen
Space economy

PengePulsen

Milliarder i kredsløb: Derfor taler alle om ’space economy’

Rummet er ikke længere kun for astronauter – nu rykker investorerne ind. Men hvordan skal man som privatinvestor forholde sig til den nye rumøkonomi? I en ny udgave af podcasten ’PengePulsen’ fortæller Nordeas chefstrateg Josephine Cetti og astrofysiker Anja C. Andersen om de mange muligheder, der kan gemme sig i fremtiden.

Læs mere
coal_power station

PengePulsen

Industriaktier er igen kommet i fokus: Her er hvorfor

Er industriens time kommet? AI-bølgen skyller ind over aktiemarkedet, og det får nu også betydning for investorernes interesse for industriaktier.

Læs mere