Nye regler for børneopsparingen virker ikke

Ann Lehmann Erichsen

28-01-2019 17:13

I 2018 fik vi nye regler for børneopsparingen. De nye regler hæver den årlige beløbsgrænse fra 3.000 til 6.000 kroner. 

Hvis du plejer at overføre et fast beløb hver måned, kan du øge din overførsel fra 250 kr. til 500 kr. Du kan maximalt sætte 72.000 kroner ind på en børneopsparing.  

Men kun få børn får dog glæde af de nye regler. Kun 5 pct. af enlige forældre benyttede muligheden for at betale mere ind på børneopsparingen sidste år, og for parrene var det 21 pct. Hver tredje holder fast i status quo og betaler det samme ind, som de plejer, og det gælder uanset, om det er enlige forældre eller et par. 

Omtrent hver femte forælder har ikke opdaget, at der er kommet nye regler, og manglen på viden er lige udbredt hos alle forældre. 1-2 pct. af alle forældre overvejer at skrotte børneopsparingen til fordel for en aktiesparekonto. 

Kun få børn får glæde af de nye regler

Stiller vi 100 enlige forældre op på en række, har fem af dem øget indbetalingerne på børneopsparingen, mens det for forældrepar er 21. Dykker man ned i tallene, er forklaringen økonomisk. Jo højere indkomst, jo større andel  har skruet op for indbetalingerne.

Hver tredje forælder holder opsparingen på status quo

Hver tredje forælder har valgt at holde sig til status quo og spare det samme op til deres børn, selvom de nu må spare dobbelt så meget op på børneopsparingen. Måske er tiden løbet lidt fra den traditionelle børneopsparing? Mange børneopsparinger står kontant, og med en indlånsrente på nær nul gennem de sidste mange år, taber den kontante opsparing til inflationen.

Vil man spare op på en børneopsparing og have mulighed for et afkast, der vinder over inflationen, skal man være modig og investere pengene i puljerne eller i aktier. Og man bør overveje, om tiden er moden til at spare op på en aktiesparekonto.

En til to procent vil hellere oprette en aktiesparekonto til deres børn

Børneopsparing eller aktiesparekonto? Både voksne og børn kan få en aktiesparekonto.
Overvejer man at gå over til at spare op til sine børn via en aktiesparekonto, skal man gøre sig klart, at der er forskelle. 

Skat er en af forskellene. Barnet beskattes af al indkomst/afkast på aktiesparekontoen med en fast sats på 17 pct. Beskatningen på aktiesparekontoen sker efter lagerprincippet, så gevinster – også ikke-realiserede – beskattes løbende, mens underskud fremføres til fradrag i kommende år. Det er banken, der beregner og afregner til skat.
På en børneopsparing er afkastet helt skattefrit, og vælger man 'Børneopsparing portefølge' investeres pengene uden af forældrene selv skal yde en aktiv indsats.

Indskudsreglerne er også forskellige. Forældre kan sætte op til 50.000 kr. ind på barnets aktiesparekonto i år (og det er aftalt, at indskudsloftet hæves til 200.000 kr. i løbet af et par år), mens der højst kan sættes 6.000 kr. ind på børneopsparingen årligt, indtil et maksimum på 72.000 indskudte kroner opnås. 

Bindingsreglerne er en afgørende forskel. En børneopsparing kan ikke hæves i utide. Den udbetales, når barnet er 14, 18 eller 21 år alt efter, hvilken binding, der er aftalt. På aktiesparekontoen er pengene ikke bundet. Det er barnets penge, så de kan selv bestemme, hvornår de skal hæves.

Privatøkonomi-bloggen

Velkommen til privatøkonomi-bloggen, hvor du finder undersøgelser og analyser af danskernes privatøkonomi.

Du får Nordeas privatøkonomers syn på, hvordan din økonomi bliver påvirket af tendenser eller nye regler. Der er tips, som kan inspirere dig til at få mere ud af dine penge gennem hele livet.

News Topic

Privatøkonomi