Stigning i investeringssvindel
Investeringssvindel kan ske på mange måder, men typisk udgiver svindleren sig for at være udbyder af investeringsservice, finansiel rådgiver eller fondsforvalter for at overtale dig til at sende penge eller investere i et selskab eller en tjeneste, ofte i forbindelse med kryptovaluta, som ikke findes.
”Svindlerne opretter overbevisende hjemmesider og annoncer, sender e-mails og sms’er samt foretager telefonopkald, hvor de tilbyder investeringsmuligheder med højt afkast og lav eller ingen risiko. Men husk, at hvis det virker for godt til at være sandt, er det som regel for godt til at være sandt og højst sandsynligt fup,” siger Dennis Schytt Haahr, der arbejder med bekæmpelse af svindel i Nordea.
Typisk ser ofrene en falsk reklame for en investering på internettet eller de sociale medier. Ofte bruger svindlerne offentlige personer (kendisser, politikere osv.) i deres ”investeringsreklamer” for at opnå større troværdighed.
Hvis det virker for godt til at være sandt, er det som regel for godt til at være sandt og højst sandsynligt fup.
Ofrene indtaster enten deres kontaktoplysninger eller kontakter ”investeringsselskabet” direkte for at komme i gang med investeringen. ”Investeringsmæglerne” optræder professionelt og venligt og holder ofrene opdateret om, hvordan det går med investeringen. Og opretter endda brugerkonti, hvor ofrene kan se, hvordan investeringen tilsyneladende stiger i værdi. Nogle ofre opmuntres også til at give ”investeringsmægleren” adgang til deres computer, så de kan hjælpe med investeringen. AnyDesk eller andre programmer downloades, og svindlerne får fuld adgang til ofrenes computer og følsomme oplysninger såsom kodeord til netbanken eller kortoplysninger.
Ofrene kan også blive narret til at oprette konti i udlandet eller virtuelle wallets på legitime kryptovalutaplatforme, der kontrolleres af svindlerne. Hvis banken stiller spørgsmål om transaktionerne, har svindlerne coachet ofrene til at svare på en bestemt måde, så det ser ud, som om kunden gør det hele selv.
Mange indser ikke, at de er blevet narret, før de prøver at realisere gevinsten. Så bliver de bedt om at betale forskellige gebyrer, før de kan modtage pengene. Det er selvfølgelig bare et trick for at lokke dem til at betale mere. Nogle ofre bliver efterfølgende kontaktet af ”selskaber”, der tilbyder at hjælpe dem med at få de tabte penge tilbage – de kan også udgive sig for at være fra banken eller politiet. Det er endnu et fupnummer for at narre flere penge fra ofrene.
”Vi opfordrer alle til at være mistænksomme overfor tilbud om sikre investeringer, garanterede afkast og store gevinster. Afvis opkald om investeringsmuligheder, og få altid uvildig finansiel rådgivning, før du sender penge eller investerer i noget. Hvis du ikke er sikker, så snak med nogen du kender og stoler på”, siger Dennis Schytt Haahr.