Hvornår er man egentlig voksen? Er det, når man bliver myndig, eller når man flytter hjemmefra? Eller er det, når man er økonomisk uafhængig? Der findes ikke noget entydigt svar på de spørgsmål, som mange nok har stillet sig selv. Men hvis man synes, at man først er voksen, når man er økonomisk uafhængig, så vil de fleste først blive voksne langt op i 20’erne.
En ny undersøgelse af YouGov for Nordea viser, at to ud af tre forældre giver økonomisk støtte til deres voksne barn. Jo yngre det voksne barn er, jo flere får økonomisk hjælp; knap 9 ud af 10 forældre giver støtte til deres barn i alderen 18-20 år, mens næsten halvdelen af forældrene stadig giver økonomisk støtte, når deres barn er mellem 27 og 29 år.
Den økonomiske støtte kommer både i form af kontante beløb sendt direkte til børnenes konto for eksempel via MobilePay eller ved at forældrene dækker nogle af børnenes månedlige udgifter. De tre udgifter, som flest forældre dækker, er abonnement til mobiltelefon, mad og forsikringer.
Hvor store beløb forældrene giver hænger i høj grad sammen med, om barnet bor hjemme eller er flyttet hjemmefra. Hjemmeboende børn over 18 år får i gennemsnit 1.903 kr. af deres forældre hver måned, og udeboende får i gennemsnit 1.059 kr. Den økonomiske støtte afhænger også i høj grad af forældrenes indkomst. Forældre i den laveste indkomstgruppe giver betydeligt mindre beløb til deres voksne barn, end de forældre, som tjener mest. Det kræver - ikke så overraskende - en vis økonomisk formåen at have råd til at spæde til sine voksne børns privatøkonomi.
Bør forældre give økonomisk førstehjælp til voksne børn?
Er der overhovedet behov for, at unge får økonomisk hjælp i 2026, udover hvad de potentielt får af staten i form af SU, boligstøtte mv.? Det spørgsmål ser ud til at dele vandene: 36 pct. af forældrene i undersøgelsen mener, at der i højere grad er brug for økonomiske støtte til de voksne børn i dag, end da de selv var unge. På den anden side svarer 28 pct. af forældrene, at de synes der er mindre behov for økonomisk støtte til de unge i dag.
Der er ingen tvivl om, at en økonomisk gave fra mor og far kan være meget kærkommen for de unge mennesker, som er i gang med at etablere sig.
Mange unge synes, det er svært at få råd til de helt basale udgifter i det daglige, og det kan potentielt få betydning for studievalg og muligheder i form af eksempelvis opsparing og bolig. Hvis studiebudgettet bliver for stramt, kan det gå ud over karakterer og i sidste ende betyde, at man vælger at droppe ud af sin uddannelse på grund af økonomi.
Omvendt kan økonomisk støtte fra forældrene, om end den er velmenende, være en bjørnetjeneste. Hvis man ikke lærer at sætte tæring efter næring og at få sunde opsparingsvaner, kan det få store økonomiske konsekvenser langt ind i voksenlivet. Derudover kan forældres økonomiske sikkerhedsnet mindske de unges ihærdighed efter at arbejde og tjene sine egne penge og i et større perspektiv potentielt påvirke uligheden og den sociale mobilitet i samfundet.
Der er derfor både fordele og ulemper ved økonomisk støtte, som i høj grad hænger sammen med, hvordan støtten gives. Hvis man som forælder til et voksent barn i 20’erne har mulighed for at give økonomisk støtte, kan man derfor med fordel overveje, hvordan man gør det, så ulemperne bliver færrest.
Lyt til vodcasten "Giver du dit barn økonomisk førstehjælp?", hvor jeg er i studiet sammen med cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet TÆNK.
