Nordea suspenderer to medarbejdere mistænkt for svindel i Norge

Pressemeddelelse | 31-05-2022 13:50

Efter flere måneders efterforskning anmeldte Nordea tidligere i år en mistanke om svindel til politiet. Norsk politi har i dag anholdt to norske medarbejdere fra Nordea, som er under mistanke for at udstede lån på falskt grundlag.

Nordea arbejder tæt sammen med politiet i sagen og har suspenderet de pågældende medarbejdere. Nordea som virksomhed efterforskes ikke i sagen.

"Nordea ser på anholdelserne med største alvor, og vi arbejder tæt sammen med myndighederne, herunder politiet, i sagen. Vi tager alle nødvendige skridt i forhold til de to medarbejdere," siger Randi Marjamaa, Country Senior Executive og leder af Personal Banking i Nordea i Norge.

"Nordea accepterer ikke nogen form for økonomisk kriminalitet eller at blive udnyttet til aktiviteter, som kan bruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet. Vi giver høj prioritet til at bekæmpe økonomisk kriminalitet i Nordea," siger Randi Marjamaa.

Yderligere information:

Group Communication, +45 70 80 11 62 eller press [at] nordea.com (press[at]nordea[dot]com) 

Pressemeddelelser