Da Nordea går ind i en ny strategiperiode, har vi aftalt med Helene Bløcher, at hun fratræder sin rolle som Head of Business Banking Danmark for at forfølge nye muligheder uden for banken. Hun stopper i Nordea 31. oktober 2025.
Christian Fink Karas, chef for Nordea Finance, udnævnes til midlertidig chef for Business Banking i Danmark og vil sammen med det danske team sikre fortsat forretningsmæssigt momentum. Christian Fink Karas tiltræder den midlertidige rolle senest 1. november 2025 og fortætter samtidig i sin nuværende rolle som Head of Nordea Finance.
"Jeg vil gerne takke Helene for hendes dedikerede arbejde og lederskab i udviklingen af forretningen. I løbet af hendes tid i Nordea har hun ydet et vigtigt bidrag til Business Banking Danmarks vej til profitabilitet, og har lagt fundamentet for, at den kommende leder kan drive yderligere vækst af forretningen sammen med resten af teamet i den nye strategiperiode. Jeg ønsker Helene alt det bedste i fremtiden", siger Nina Arkilahti, Head of Business Banking.
Rekrutteringen af en ny Head of Business Banking i Danmark påbegyndes omgående.