Boligkøberne bliver ældre – og det kan koste dyrt

Danske unge flytter tidligt hjemmefra – men de flytter ikke i ejerbolig

Danske unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne. De fleste begynder deres voksenliv i en lejebolig, mens livet som boligejer ofte ligger 15 år ude i fremtiden – hvis det overhovedet bliver en realitet. Det kan få alvorlige konsekvenser for deres økonomi.

Pigerne flytter tidligere end drengene, men i gennemsnit er danske unge 21,8 år, når de forlader forældrenes hjem, ifølge Eurostat. Det er den næstlaveste alder i Europa – kun finnerne flytter tidligere med en gennemsnitsalder på 21,4 år i 2023, hvor de seneste tal stammer fra. I flere sydeuropæiske lande er de unge omkring 30 år, før de flytter hjemmefra.

På trods af danskernes iver efter at stå på egne ben, er der altså langt færre unge, der bor i ejerbolig i dag end tidligere. Det kan få langsigtede økonomiske konsekvenser.

Andelen af unge boligejere er halveret på 40 år

Tal fra Danmarks Statistik viser markante ændringer i danskernes boligvaner de seneste 40 år. I 1981 boede 58 % af de 25-29-årige i ejerbolig – i dag er andelen faldet til 26 %.

Tendensen gælder også for de 30-39-årige, hvor 71 % ejede deres bolig i 1981 mod blot 49 % i dag.

Udviklingen skyldes flere faktorer og herunder, at der er blevet bygget langt flere lejeboliger end ejerboliger gennem årene, at urbaniseringen er taget til, og at unges uddannelsesmønstre har ændret sig. Samtidig har prisudviklingen på boligmarkedet gjort det sværere at være førstegangskøber.

Mange unge flytter til de større byer, hvor lejeboliger udgør en større andel af boligmassen end i mindre byer. Derudover tager flere unge længere uddannelser og stifter senere familie, hvilket også påvirker boligvalget. Endelig har de stigende boligpriser – særligt i hovedstadsområdet og andre større byer – øget kravene til boligkøbernes økonomi, og det kan forsinke de unges entre på boligmarkedet. I dag skal man simpelthen have en større udbetaling og et højere rådighedsbeløb end tidligere genrationer har været vant til.​

​

Økonomiske konsekvenser ved at udskyde boligkøbet

De seneste 40 år er de unge altså blevet væsentligt ældre, før de træder ind på boligmarkedet. Hvis de ikke er meget disciplinerede og aktivt sparer op ved siden af huslejen fra en tidlig alder, betyder det, at de opbygger formue og friværdi langsommere end deres forældre, som købte bolig tidligere. Det kan få betydning for, hvor meget gæld de har, den dag de går på pension.

Dog er pensionsalderen også steget markant. Mange unge kan forvente at arbejde til de er mindst 70 år – en væsentlig forskel fra tidligere generationer, hvor mange gik på pension i starten af 60’erne. I det perspektiv kan gældsniveauet ved pensionsalderen ende med at være på niveau med tidligere generationers.

Men ikke alle vil kunne arbejde, til de er over 70, og derfor spiller boligkøbets timing alligevel en afgørende rolle. Ejerboligen er ofte en investering, der over tid stiger i værdi, samtidig med at gældens størrelse hænger sammen med, hvor længe man har ejet boligen. Jo længere tid man har boet i sin bolig, desto lavere er belåningsgraden typisk.

Ejerboligen sikrer automatisk opsparing

Hvis man køber en ejerbolig til 2 mio. kr., vil man efter fem år have en friværdi på ca. 500.000 kr. og efter ti år over 1,1 mio. kr., forudsat at den finansieres med et 30-årigt fastforrentet 4 %-lån med afdrag kombineret med et tilsvarende banklån til en rente på 6,25 %. Beregningen tager udgangspunkt i en årlig boligprisstigning på 3 %, hvilket historisk set er et konservativt estimat – særligt i hovedstadsområdet, hvor prisstigningerne ofte har været højere.

Set i et formueperspektiv betyder det derfor noget, hvornår man kommer ind på boligmarkedet. Jo før, jo bedre.