Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

12-09-2022 09:49

Brandvarmt arbejdsmarked står foran moderat afkøling

De seneste år er det danske arbejdsmarked buldret frem. Jobvæksten har været høj, og arbejdsløsheden nærmer sig det laveste niveau siden begyndelsen af 1970’erne. Bagsiden af medaljen har været store rekrutteringsproblemer for virksomhederne, og en lønvækst der ligger højere end i udlandet.
Group of young professionals working

Antallet af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er steget kraftigt de seneste år. Fremgangen har været bredt funderet på tværs af brancher, så der i dag er mere end 150.000 flere i beskæftigelse sammenlignet med tiden op til coronapandemien ramte i februar 2020. Det har medvirket til at reducere arbejdsløsheden til 2,7% af arbejdsstyrken. Sidst arbejdsløsheden var så lav var i månederne lige op til finanskrisen, og ellers skal vi helt tilbage til starten af 1970’erne for at finde et tilsvarende lavt ledighedsniveau. Faldet i arbejdsløsheden har desuden medvirket til, at antallet af langtidsledige personer er blevet nedbragt kraftigt.

Øget erhvervsfrekvens og flere udlændinge

I modsætning til mange andre lande, fx USA, er der ikke tegn på, at coronapandemien mere strukturelt har sat dybe aftryk på det danske arbejdsmarked. Således er andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der deltager på arbejdsmarkedet, steget til det højeste niveau i 15 år. Erhvervsfrekvensen er især vokset mærkbart blandt personer over 60 år.

En anden væsentlig bidragsyder til fremgangen på arbejdsmarkedet har været en stor tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Efter et kortvarigt dyk under nedlukningen i starten af 2020 er tilgangen af personer fra udlandet steget yderligere, så de nu udgør mere end 11% af den samlede beskæftigelse. Dermed har de været en afgørende faktor for det stærke økonomiske opsving de seneste år.

Mange ubesatte stillinger og øget lønpres

Den kraftige fremgang i beskæftigelsen har gjort det stadig sværere for virksomhederne at rekruttere den ønskede arbejdskraft. Det giver sig udslag i et stort antal ledige stillinger, og mange virksomheder, specielt indenfor servicesektoren, angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor. Samtidig er der også tegn på forøgede mismatch-problemer på det danske arbejdsmarked. Det kan ses ved, at antallet af ledige stillinger til et givent ledighedsniveau har bevæget sig højere efter coronapandemien.

Den udbredte mangel på arbejdskraft og stigende inflationsforventninger har medvirket til at øge lønpresset. Det gælder både, når der sammenlignes med de foregående år, og når lønudviklingen i Danmark sættes i forhold til udviklingen hos vores samhandelspartnere. De forholdsvis store lønstigninger skal bl.a. ses i lyset af en meget decentral lønstruktur, hvor ændringer i konjunkturbilledet forholdsvis hurtigt slår igennem på løndannelsen.

I foråret 2023 skal overenskomstaftalerne for det private arbejdsmarked genforhandles. Her vil der både skulle tages højde for øgede inflationsforventninger på den ene side og indregnes risikoen for en betydelig opbremsning i den økonomiske aktivitet på den anden. Trods udsigten til højere nominelle lønstigninger til næste år ventes reallønsvæksten først igen at blive positiv i 2024.

Brandvarmt arbejdsmarked står foran moderat afkøling.

Jan Størup Nielsen, Chefanalytiker

 

A / Stor stigning i antallet af lønmodtagere
Lønmodtagere, niveau og månedlig ændring i antal personer

Afkøling undervejs

Det er endnu svært at se den igangværende økonomiske opbremsning i de hårde tal for arbejdsmarkedet. Godt nok er arbejdsløsheden steget en smule de seneste måneder, men det kan primært forklares med en øget tilgang af ukrainske statsborgere til det danske arbejdsmarked.

Hen over efteråret ventes dog en mere substantiel vending på arbejdsmarkedet som reaktion på opbremsningen i den generelle økonomiske aktivitet. Det ventes at udløse et tilbagefald i beskæftigelsen, samtidig med at arbejdsløsheden langsomt begynde at bevæge sig højere. Noget af faldet i efterspørgslen efter arbejdskraft vil dog formentlig kunne blive absorberet af et fortsat stort antal ubesatte ledige stillinger Den stigende ledighed ventes især at ramme de mest konjunkturfølsomme dele af økonomien, som for eksempel bygge- og anlægssektoren.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.

Author

Navn:
Jan Størup Nielsen
Titel:
Chefanalytiker
Economic Outlook
Insights
Økonomi