Bundsolide offentlige finanser i Danmark

I 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på omkring 85 mia. kr., svarende til godt 3% af BNP. Det var syvende år i træk med større indtægter end udgifter. Samtidig var overskuddet endnu engang blandt de højeste i EU. Den lange periode med overskud har medvirket til, at den offentlige finansielle nettoformue er steget til mere end 15% af BNP. Endelig har det også medvirket til at trække den offentlige bruttogæld ned, så den aktuelt ligger på godt 30% af BNP. Det er et historisk lavt niveau, når der ses bort fra en kort periode i tiden op til finanskrisen i 2007-08.

De stærke offentlige finanser er blevet understøttet af en stor fremgang i beskæftigelsen. Det er både med til at øge statens indtægter fra indkomstskatter og samtidig reducere udgifterne til fx arbejdsløshedsunderstøttelse. Det kan også ses ved, at antallet af offentligt forsørgede danskere under folkepensionsalderen har været støt faldende de seneste år, og dermed nu nærmer sig niveauet fra før COVID-19.  

A / Lang periode med overskud på offentlige budgetter

Offentlig saldo målt i forhold til BNP

De kommende år forventer vi, at der fortsat vil være overskud på de offentlige finanser. Det vil dog blive mindre end tidligere. Det skyldes især den ventede afmatning i konjunkturerne, som vil mindske indtægtssiden og øge udgifterne. Derudover er der udsigt til et betydeligt dyk i statens indtægter fra pensionsafkastskatten som følge af de betydelige rentestigninger. Endelig bliver de offentlige udgifter også påvirket negativt af tilbagebetalingen til de boligejere, der i perioden 2011-2020 har betalt for meget i ejendomsskatter.

Stabil lav renteforskel til Tyskland

Sammenlignet med prognoserne fra Finansministeriet har der i en periode været en tendens til, at de offentlige finanser har udviklet sig bedre end ventet. Det skyldes bl.a. flere år med meget store indtægter fra pensionsafkastskatten. Sammen med et ønske om at fastholde en god likviditet på det danske marked for statsobligationer har det betydet, at staten har opbygget et stort indestående på kontoen i Nationalbanken. Ved indgangen til året stod der 160 mia. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som hele det ventede finansieringsbehov for 2024.

Det store indestående betyder, at Nationalbanken kan tillade sig at være mere selektiv, i forhold til hvor mange danske statsobligationer de ønsker at sælge og til hvilken pris. Det er medvirkende til, at renterne i Danmark er solidt forankret i udviklingen i de tyske statsrenter. 

Flere grønne obligationer

I 2022 sluttede Danmark sig til den stadig større kreds af lande, der sælger grønne statsobligationer. Det giver investorerne mulighed for at låne penge til den danske stat målrettet den grønne omstilling. 

For Nationalbanken giver udstedelsen af de grønne statsobligationer flere fordele. Først og fremmest kan de være medvirkende til at åbne døren for en bredere kreds af især udenlandske investorer, der har mandater til at investere i tiltag, der fremmer den grønne omstilling. Samtidig sælges de grønne statsobligationer typisk en smule dyrere end de traditionelle obligationer, og staten kan derfor opnå en besparelse på renten ved udstedelse af de grønne obligationer.

Samlet har den danske stat udstedt grønne statsobligationer for godt 26 mia. kr. Set i forhold til den samlede størrelse på det danske statsobligationsmarked er der tale om en relativ lille andel på omkring 4,5%. Det er dog vores forventning, at der fremover kommer stadig flere grønne statsobligationer – både fordi staten vil skulle kanalisere stadig flere ressourcer i den retning, og fordi aktørerne på de finansielle markeder ønsker at fremme denne proces gennem aktive investeringer i den grønne omstilling.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.