Burgernomics i praksis

Japan er blevet interessant. Der har vel aldrig været flere danskere, som rejser på ferie i Japan end nu. Tivoli har lige åbnet et nyt japansk område, Hikari, og selv vi økonomer er nu begyndt at vende blikket mod, hvad der sker i Solens rige.

For det er ikke hver dag, at USA og Japan går sammen på valutamarkedet for at styrke yennen. Men det skete i slutningen af juli, efter at den japanske valuta havde nærmet sig sit laveste niveau i næsten fire årtier. Interventionen virkede – men kun kortvarigt. Allerede få dage efter var en stor del af styrkelsen forsvundet igen. Det rejser det underliggende spørgsmål: er yennen i virkeligheden undervurderet, eller er der kræfter, som blot trækker den svagere og svagere?

Det er en analyse, hvor økonomer traditionelt vil kigge på den såkaldte købekraftsjusterede valutakurs (PPP), eller den kurs, som betyder, at en identisk varekurv i Japan og USA koster præcist det samme. Det er en kurs, som bl.a. OECD forsøger at opgøre på årlig basis, og de seneste beregninger tyder på, at yennen er markant undervurderet. Faktisk peger tallene på, at yennen sidste år var ca. 35% undervurderet over for dollaren i forhold til, hvad købekraftspariteten tilsiger.

Resultatet understøttes af et af mine yndlingsredskaber, når jeg skal vurdere, om en valuta er under- eller overvurderet: Big Mac-indekset, som The Economist netop har markeret 40-året for. Ideen er enkel – hvis en Big Mac er et nogenlunde ensartet produkt over hele verden, burde prisen i princippet være den samme, når den omregnes til samme valuta. Det er naturligvis ikke sådan, virkeligheden fungerer. Lønninger, huslejer, skatter, råvarer og produktivitet varierer fra land til land og en burger kan ikke bare handles over landegrænserne. Den skal helst spises med det samme!

Men som en letforståelig illustration af købekraftspariteten – PPP – er Big Mac-indekset ganske genialt. Og i årets opgørelse er budskabet meget klart: de asiatiske valutaer, og ikke mindst yennen, ser billige ud over for dollaren. Svækkelsen af yennen har faktisk været så voldsom, at en Big Mac i Japan nu er markant billigere end i Kina, målt i dollar. Og ifølge The Economist antyder Big Mac-indekset en undervurdering af yennen på tæt ved 50% i forhold til dollaren, altså endnu mere end i OECD’s opgørelse. Eftersom Japan har et stort overskud i samhandlen med USA og et betydeligt overskud på betalingsbalancen i almindelighed, tyder meget derfor på, at landets konkurrenceevne er stærk – og at en styrkelse af valutaen burde ligge ligefor.

Når yennen alligevel fortsætter med at være svag, skyldes det først og fremmest renterne. Svag vækst og en nærmest ikke-eksisterende inflation har betydet, at Japan gennem mange år har haft nogle af de laveste renter i verden, hvilket har gjort det attraktivt at finansiere investeringer i yen og placere pengene i aktiver med højere afkast andre steder. Det svækker yennen mod andre valutaer. Og selv i dag, hvor Japan har bevæget sig væk fra den ekstremt lempelige pengepolitik, der kendetegnede landet i mange år, er de japanske renter fortsat lave sammenlignet med USA.

Derfor er valutaintervention alene ikke nødvendigvis nok til at styrke yennen. Japan og USA kan købe yen for milliarder af dollar og euro og dermed presse kursen op, men hvis renteforskellen fortsat gør det attraktivt at sælge yen, vender markedet hurtigt tilbage. Det er præcis det, vi ser nu. Og medmindre renteforskellen mindskes, f.eks. ved at den japanske centralbank strammer pengepolitikken yderligere, vil udviklingen fortsætte med stadig billige japanske burgere til følge.

For os danskere er det mindst lige så interessant at vende blikket mod vores egen valuta. Ifølge den seneste Economist-opgørelse er den danske krone faktisk pænt overvurderet over for dollaren. Burgernomics tilsiger altså, at yennen er markant undervurderet over for kronen. Nominelt måske med hele 60-70%! Så næsten uanset hvordan man vender eller drejer det, fremstår Japan som et økonomisk attraktivt rejsemål for danskere i disse år. Og der skal altså rigtig meget intervention og formentlig også japanske rentestigninger til, før den konklusion ændres.

Derfor må det også forventes, at Japan fortsat vil stå højt på listen over favoritrejsemål for mange danskere og turister fra andre lande i det hele taget. Og for dem, der ikke har råd, lyst eller mulighed, ja – så kan en tur i Tivoli altså også give en autentisk fornemmelse for Østens herligheder, om end man nok ikke skal sætte næsen op efter at kunne finde en Big Mac til en rund tyver!