Cheføkonomens hjørne: Der blæser kolde vinde fra øst, mens det er tåget og ustadigt i vest

Den Økonomiske Vejrudsigt er efterhånden blevet en fast overskrift i mange af mine oplæg om dansk og international økonomi. Ikke fordi den lover præcise forudsigelser, men fordi den rammer noget grundlæggende: Økonomien påvirkes, ligesom vejret, af kræfter, vi kun delvist kan kontrollere, og som sjældent bevæger sig lineært.

Lige nu er yndlingsmetaforen: 'Det blæser koldt fra øst, mens tåget og ustadigt vejr driver ind fra vest'. Det er billedet på den aktuelle internationale situation, hvor geopolitiske spændinger og økonomisk usikkerhed i stigende grad sætter dagsordenen.

Det blev senest illustreret af truslerne om en markant straftold mod en række europæiske lande. Som bekendt blev beslutningen dog hurtigt trukket tilbage, hvilket isoleret set er godt nyt for de økonomiske udsigter – både i et globalt og i et dansk perspektiv.

Men forløbet understreger en mere alvorlig tendens: Det regelbaserede internationale samarbejde, som har været fundamentet for verdensøkonomien siden afslutningen på Anden Verdenskrig, er under pres. I stedet har vi fået et mere uforudsigeligt landskab, hvor politiske beslutninger i stigende grad træffes ad hoc – og ofte kommunikeres via sociale medier.

Usikkerhed gør sig også gældende i forhold til frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene, som efter 25 års forhandlinger endelig blev underskrevet den 17. januar i Asunción af EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og repræsentanter for Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay.

Aftalen vil skabe en af verdens største handelszoner med omkring 700 millioner forbrugere. Samtidig sender den et klart geopolitisk signal om, at multilateralismen fortsat lever, og at der stadig findes regioner, som aktivt vælger samarbejde og en regelbaseret verdensorden.

Problemet er blot, at aftalen blev underkendt af et snævert flertal i Europa-Parlamentet få dage efter den ceremonielle underskrivelse i Paraguays hovedstad. Flertallet i parlamentet ønsker nemlig, at EU-Domstolen skal vurdere, om godkendelsesprocessen har fulgt reglerne. Argumenterne spænder fra klima- og miljøhensyn til frygt for, at europæisk landbrug vil blive presset af billigere sydamerikanske fødevarer.

Konsekvensen er, at aftalen risikerer at blive udskudt i måneder – måske år – hvilket på ingen måde er befordrende for EU's egen troværdighed som økonomisk partner eller understøtter vækstudsigter, hverken på kort eller langt sigt.

EU's bestræbelser på at forme nye handels- og partneralliancer i en tid med stor usikkerhed er dog grundlæggende intakte. Det understreges også af den frihandelsaftale, som EU underskrev med Indien få dage senere. Aftalen åbner døren for europæiske virksomheder til verdens fjerdestørste økonomi med verdens største befolkning. En aftale, som potentielt kan få en meget vidtrækkende betydning, da EU's eksport til Indien hidtil har været relativt lav sammenlignet med eksport til andre steder, hvilket bl.a. skyldes meget høje toldsatser, som i vid udstrækning vil blive reduceret eller helt afskaffet over en årrække. Også den aftale skal dog nu ratificeres af EU-landene, Europa-Parlamentet og Indien, før den kan træde i kraft. Det forventes at ske i løbet af cirka et år.

De usikre internationale forhold kan også mærkes herhjemme. Dansk økonomi påvirkes både direkte gennem eksportvirksomhedernes rammebetingelser og indirekte via husholdningernes adfærd. Forbrugertilliden ligger fortsat på et meget lavt niveau – og det kan i høj grad forklares af to forhold.

For det første de fortsat høje fødevarepriser, som giver mange en oplevelse af, at inflationen er højere, end den reelt er. For det andet en mere diffus, men dybt forankret usikkerhed om fremtiden, næret af daglige meldinger om krig, geopolitisk uro og behovet for at "preppe".

Når usikkerheden vokser, stiger også opsparingen. Det er derfor ikke overraskende, at opsparingskvoten i dag er rekordhøj – både i Danmark og i store dele af Europa. Krigen i Ukraine, energikrisen og de høje fødevarepriser har sat sig varige spor i forbrugernes adfærd.

Det kan også aflæses i vores faktiske forbrug. Nordeas forbrugsbarometer viser bl.a., at danskerne i stigende grad vælger hotelophold herhjemme frem for flyrejser til udlandet. Måske søger vi det nære i usikre tider.

Samtidig forkæler vi os selv – dog på den overkommelige måde. Omsætningen i frisør- og skønhedssaloner satte rekord sidste år og endte som højdespringeren på vores hitliste for 2025. Det passer fint med klassisk adfærdsøkonomi og fænomener som læbestiftseffekten: Når verden føles usikker, holder vi igen med de store luksuskøb – men tillader os de små, som fungerer som selvforkælelse og "hverdagsluksus".

Økonomisk set er vejret altså fortsat omskifteligt. Og udsigten? Den forbliver inden for en overskuelig fremtid præget af skiftende vinde, lav sigtbarhed og behovet for at navigere med omtanke.