Cheføkonomens hjørne: Europæisk optur

Til trods for krigen i Mellemøsten, højere inflation og højere renter er der godt gang i den europæiske økonomi. Det viser det vigtige PMI-indeks for euroområdet, som i september steg til 53,1 fra 52 i august. Indekset ligger altså solidt over 50, der markerer skillelinjen mellem fremgang og tilbagegang, og er den højeste måling siden november sidste år.

Fremgangen skyldes især en stor fremgang i servicesektoren, som kom ud på 53 mod 51,6 i august, mens indekset for fremstillingssektoren lå uændret højt på 52,7. Det betyder altså, at industrien efter en lang svær periode for alvor kan vejre morgenluft. Samtidig konsoliderede det fremadskuende indeks for nye eksportordrer sig lige under 52, hvilket er den højeste måling siden februar 2022, altså på tidspunktet for Ruslands invasion af Ukraine!

Begge de store lande Frankrig og ikke mindst Tyskland kom ud med en måling klart over 50. Det var væsentlig bedre end ventet. For begges vedkommende var der tale om et solidt comeback for servicesektoren, og i Tyskland er der endda for første gang siden maj 2024 tale om positive beskæftigelsesforventninger.

Fortsat prispres

Dagens dårlige nyhed er, at prispresset er intakt, hvilket primært skyldes de voldsomme prisstigninger på olie- og naturgas i kølvandet på krigen i Mellemøsten. Også udsigten til længere leveringstider synes intakt. Det betyder, at der er næppe er håb om, at inflationen, som i august blev opgjort til 3,2% i euroområdet, har nået toppen, men at den snarere vil tiltage over de kommende måneder. Alt andet ville kræve, at der meget snart findes en varig fred mellem USA og Iran, og at Hormuz-strædet bliver permanent genåbnet og olieprisen styrtdykker.

ECB på vagt

ECB satte renten op med 0,25%-point til 2,50% på sit seneste møde, og gjorde det klart, at man er klar til at sætte renten yderligere op for at holde inflationsforventningerne i ave. Dagens PMI tal understøtter dette narrativ. Det næste rentemøde finder sted den 29. oktober. Aktuelt regner de finansielle markeder med, at der er næsten 50% sandsynlighed for, at banken sætter renten op på det møde med yderligere 0,25%-point, mens det er vores forventning, at den venter til decembermødet og så sætter den yderligere op til 3% i det nye år.

Det er vores vurdering, at det aktuelle rentespænd på -0,4%-point mellem renten i ECB og Danmarks Nationalbank fortsat må anses for at være det, der skal til for at fastholde fastkurspolitikken, selvom kronen længe har handlet på den svage side af centralpariteten. Nationalbanken intervenerede da også til fordel for den i august, men for et begræset beløb. Derfor vil Nationalbanken også følge ECB’s næste beslutning om at sætte renten op med 0,25%-point. Om det så måtte blive i oktober eller december.