Det er på forhånd enormt svært at foretage et kvantitativt skøn over de økonomiske konsekvenser af krigen. Men en række centralbanker og institutioner har opstillet scenarier for udviklingen. OECD vurderer, at den økonomiske vækst i euroområdet bliver reduceret med knap 1 ½ %-point i forhold til en situation uden krig, og ECB har regnet sig frem til nogenlunde samme resultat. Herhjemme har både Nationalbanken og regeringen opstillet scenarier, som entydigt peger i retning af en svagere vækst, højere arbejdsløshed og højere inflation end i udgangssituationen. Men ingen af dem forudser dog, at vi står over for en større og langvarig økonomisk nedtur som følge af krigen.
Det er selvfølgelig en god nyhed, men det må ikke glemmes, at der er tale om konstruerede scenarier, som simuleres på en økonomisk model, som dybest set ikke er konstrueret til at forudsige udviklingen i en krigssituation. Usikkerheden omkring beregningerne er derfor betydelig større end normalt. Det kan sagtens gå bedre end forudset, hvis krigshandlingerne snart indstilles, men det kan så sandelig også gå meget værre, hvis krigen trækker i langdrag og i værste fald spreder sig udenfor Ukraines grænser.
Det betyder imidlertid også, at der er al mulig grund til at holde alle døre åbne for lempelser af den økonomiske politik, hvis en ny recession står for døren. Og eftersom de fleste af verdens centralbanker har travlt med at bekæmpe den alt for høje inflation gennem en stramning af pengepolitikken, er det især finanspolitikken, som må holde for.
Det er da også tilfældet i rigtig mange lande, hvor man er gået i gang med at holde hånden under husholdningernes købekraft ved f.eks. at sænke momsen og afgifterne på energi, øge transportfradraget, kompensere virksomhedernes energiregninger eller endda indføre maksimalpriser på gas og el. Den danske regering har indtil videre kun vedtaget den såkaldte varmepakke, men værktøjskassen er kendt, hvis der skulle blive brug for yderligere tiltag.
Samtidig bliver forsvarsbudgetterne nu forøget markant i de vestlige lande ligesom den skelsættende beslutning om at gøre EU uafhængig af russisk energi betyder, at den grønne omstilling bliver accelereret. Det vil også skabe efterspørgsel og jobs.
Mens der altså er stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine – udover at inflationen bliver højere og væksten lavere på kort sigt– står det mere klart, at den vil ændre ved nogle af de grundlæggende strukturer i samfundet. Sikkerhedspolitikken er sat i højsædet og det vil afspejle sig i sammensætningen af efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser over de kommende år. Og der er slet ingen tvivl om, at forholdet og dermed også de økonomiske relationer til Rusland vil forblive på frysepunktet i mange år endnu – selv, hvis der skulle Indgås en snarlig fredaftale. Og selvom der ikke bliver tale om en ny kold krig, baseret på en bi-polær magtbalance, som vi kendte det fra 1945 til 1991, er der næppe nogen tvivl om, at vi nu igen står over for en brydningstid i den globale verdensorden. Hvem Kina vælger at støtte i den aktuelle konflikt kan vise sig helt afgørende for, hvordan de kommende mange år vil forme sig for os alle sammen.
