Cheføkonomens hjørne: Opladte batterier

Hverdagen har igen meldt sin ankomst ovenpå en dejlig sommerferie. Batterierne er ladet op, og det blev de i øvrigt mange gange i løbet af ferien. Jeg har nemlig, ligesom tusindvis af andre danskere, udskiftet den gamle benzinbil med en ny elbil. Derfor stod den i år på elbilferie, og af frygt for at løbe tør for strøm undervejs, blev ruten planlagt til Holland og Nordtyskland, hvor opladningsnetværket er relativt veludbygget.

Og jeg må indrømme, at frygten viste sig helt ubegrundet. Med lidt planlægning og hjælp fra diverse apps gik turen glidende – og det viste sig faktisk ganske rart at holde de nødvendige hvilepauser på ladestationer, som ofte er placeret ved hotelkæder eller butikscentre, frem for på de traditionelle og ofte overfyldte tankstationer langs motorvejen.

Fruen og jeg kunne også konstatere, at der ikke var mange danskere på ferie i Friesland, som i øvrigt er en meget spændende provins i Holland med en lang historie, smukke naturreservater, et enormt forgrenet net af kanaler og topmoderne kystsikring i form af dæmninger og diger i verdensklasse. Men det er også nødvendigt i et land, hvor ca. 26 pct. af arealet ligger under havets overflade, og hvor næsten 60 pct. er sårbart over for oversvømmelser.

Turen gik videre til Harzen, hvor der til gengæld var mange danskere. Her bød opholdet på klassiske vandreruter, gamle miner og pumpestationer, samt spaoplevelser og et besøg i Lüneburg, den gamle Hansastadt, der i middelalderen byggede sin enorme rigdom på handel med salt – datidens hvide guld – til bl.a. Danmark og Østersøregionen.

Vel tilbage i Danmark var konklusionen klar. Elbilen bestod sin nordeuropæiske test, og det er mit håb, at regeringen fastholder den nuværende lave registreringsafgift, så incitamenterne fortsat vil være til stede til at understøtte en hurtig udskiftning af en af verdens ældste bilparker med moderne og klimavenlige køretøjer.

Men el er jo kun så grøn som den energikilde, der producerer strømmen. Derfor er det ligeså afgørende, at udviklingen af vedvarende energi – sol, vind, vand, biomasse og geotermi – fortsætter. Det står heldigvis stadigvæk højt på dagsordenen i Europa og Asien, men i USA er billedet blevet mere mudret efter præsidentvalget, da Donald Trump desværre udviser stor skepsis over for den grønne omstilling.

Til gengæld er han ivrig efter at sælge amerikansk naturgas og våben i stor skala til Europa. De to varer fylder da også en del i den handelsaftale, som USA og EU nåede at få i hus få dage før Trumps trussel om en told på 30 pct. ville træde i kraft. Med aftalen slipper vi med 15 pct. på de fleste varer. Det er en selvfølgelig en betydelig stigning, men den er til at håndtere, og mindst ligeså vigtigt er det, at der nu er der skabt klarhed om de fremtidige handelsforhold. Både OECD og IMF vurderer da også, at konsekvenserne for europæisk økonomi bliver relativt begrænsede – og væsentligt mindre end for den amerikanske.

Handelsaftalen giver desuden Europa mulighed for at frigøre sig fra russisk energi og samtidig bevare det transatlantiske forsvarssamarbejde, som med situationen i Ukraine er vigtigere end længe.

Opfyldelsen af klimamålene har også fået hjælp af rentefaldet i Europa det seneste år. ECB’s styringsrente er halveret fra 4 til 2 pct., og selv om de lange renter ikke er fulgt med ned, er det stadig med til at lempe finansieringen af grøn omstilling i en tid, hvor store beløb også skal kanaliseres til forsvaret.

Anderledes ser det ud i USA, hvor Federal Reserve, Fed, holder fast i en afventende strategi. Det har ført til en kaskade af voldsomme og personlige angreb fra præsident Trump på Fed-chefen, Jerome Powell, som han på de sociale medier kalder for både ’idiot’ og ’for sen’.

Men Powell står faktisk i et svært dilemma. Trumps toldpolitik kan både give ny inflation og økonomisk opbremsning – og hvert scenarie kræver sin pengepolitiske reaktion, hvorfor det faktisk giver god mening ikke at træffe nogle forhastede beslutninger. Men det er også en kendsgerning, at presset vokser, og på baggrund af juli måneds svage jobtal – som førte til, at Trump fyrede statistikchefen i beskæftigelsesministeriet for at have manipuleret tallene til ’politiske formål’ – venter mange nu, at Fed vil sænke renten på sit næste møde i september.

Så selvom ferien er slut, bliver hverdagen næppe kedelig. Hverken hvad angår den fortsatte Trump-føljeton eller udviklingen i den hjemlige danske økonomi, som i stigende grad nok må bæres af den indenlandske efterspørgsel. Eksporten og medicinalindustrien, der i flere år har ageret velsmurte vækstlokomotiver, risikerer nemlig at blive ramt af Trumps forsøg på at ’gøre USA stort igen’.