Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk
20-05-2022 14:24

Danmark: Opgør med budgetdisciplinen?

Siden 2012 har styringen af de offentlige finanser været rodfæstet i budgetloven. Den er på vej til at blive ændret, samtidig med at den grønne omstilling og forsvaret lægger et stigende pres på de offentlige udgifter. Er det starten på et regimeskifte i forvaltningen af de offentlige budgetter?
Christiansborg Palace, Copenhagen

I kølvandet på statsgældskrisen vedtog et bredt flertal i Folketinget budgetloven i 2012. Med loven blev kravene fra EU’s finanspagt om balance på de offentlige budgetter implementeret i den danske lovgivning. I den forbindelse valgte Danmark at sætte grænsen for underskuddet på den strukturelle saldo til 0,5% af BNP. Det skete, selvom Danmark havde mulighed for at bruge den udvidede underskudsgrænse på 1% som følge af den lave offentlige gæld.

I et nyt lovforslag lægger regeringen op til, at budgetloven ændres, så der fremover tillades et strukturelt underskud på 1%. Forslaget kommer, samtidig med at der er et stort udgiftspres på de offentlige budgetter. Det er bl.a. ekstraudgifter til at håndtere flygtningestrømmene fra krigen i Ukraine og diverse hjælpepakker for delvist at kompensere udvalgte grupper for den store stigning i forbrugerpriserne – eksempelvis varmechecken og en ekstraordinær forhøjelse af befordringsgodtgørelsen.

Også på den længere bane er der udsigt til et øget pres på de offentlige udgifter. De skal især målrettes en accelereret omstilling af energiforsyningen, der både skal sikre, at Danmark bliver uafhængig af russisk naturgas og samtidig øge tempoet i den grønne omstilling.   

Stort overskud i 2021

Ændringen af budgetloven kommer i kølvandet på en særdeles stærk periode for de offentlige finanser. Under coronakrisen i 2020 blev der stort set opretholdt en balance mellem indtægter og udgifter, og i 2021 blev der registeret et overskud på 2,3% af BNP. Dermed er Danmark blandt kun to EU-lande, der sidste år havde overskud på de offentlige finanser. Det var samtidig medvirkende til at reducere statens bruttogæld til under 37% af BNP.

A / Udsigt til lavere overskud på den offentlig saldo

Offentlig saldo i % af BNP med prognose

Krigen i Ukraine og den grønne omstilling lægger pres på de offentlige udgifter.

Jan Størup Nielsen, Nordea Chief Analyst

En væsentlig forklaring på de seneste års meget stærke udvikling på de offentlige finanser skal findes i pensionsafkastskatten. Alene de sidste to år har den sammenlagt bidraget med indtægter på mere end 110 mia. kr. I forlængelse heraf modtog staten store éngangsindtægter fra udbetalingen af de indefrosne feriemidler i både 2020 og 2021. Opgjort uden dem og de ekstraordinære store indtægter fra pensionsskatten havde der eksempelvis været underskud på den offentlige saldo i 2021.

De kraftigt stigende offentlige indtægter fra pensionsskatten skyldes, at den samlede pensionsformue alene de seneste tre år er vokset med mere end 1.000 mia. kr. Det betød, at den ved udgangen af 2021 udgjorde næsten 180% af BNP. Udfordringen ved pensionsafkastskatten er imidlertid, at den bliver bestemt af udsvingene på de finansielle markeder – og er derfor i sagens natur også svær at forudsige.

Udsigt til mindre overskud de kommende år

I år forventer vi, at overskuddet på de offentlige finanser bliver betydeligt lavere sammenlignet med 2021. Det skyldes både, at udgiftssiden bliver påvirket af en række éngangsudbetalinger, og at indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes at blive reduceret markant. Set i det lys ventes overskuddet i år at falde til omkring 0,4%. Det sker, selvom beskæftigelsen er rekordhøj, og der derfor vil være stor medvind fra konjunkturerne til den offentlige saldo. Det gælder også for næste år, hvor der ligeledes forventes et relativt lille overskud.

I et længere perspektiv vil ændringen af budgetloven potentielt kunne lede til større underskud på den offentlige saldo. Udgangspunktet er dog særdels stærkt, så derfor vil det ikke i sig selv være et stort problem for troværdigheden omkring holdbarheden på de offentlige finanser.

Læs mere fra Nordea Economic Outlook.

Author

Navn:
Jan Størup Nielsen
Titel:
Chief Analyst
Economic Outlook
Insights
Økonomi