Dansk økonomi påvirket af usikkerhed

DANMARK: MAKROØKONOMISKE NØGLETAL, Hovedscenarie

Midlertidigt tilbagefald i eksporten

Den danske vareeksport gik ud af 2021 på et rekordhøjt niveau. Her var det især salget af danske varer til det europæiske marked, som bidrog til stigningen. I indeværende år er der udsigt til en betydelig nedjustering af markedsvæksten på de vigtigste danske eksportmarkeder. Det vil næsten uundgåeligt også ramme den danske eksport negativt. Dog lindres den lavere efterspørgsel til dels af en svækkelse af den  handelsvægtede kronekurs. Det er især over for den amerikanske dollar, at kronen er blevet svækket, hvilket bidrager til at gøre danske varer i USA billigere. Samtidig er den danske krone også blevet billigere over for britiske pund og norske kroner.

Modsat salget af varer til udlandet ligger tjenesteeksporten mere end 10% under niveauet fra før coronakrisen. Det er sket, selvom indtægterne fra søtransporten er steget kraftigt bl.a. som følge af de kraftigt stigende fragtrater. Til gengæld er aktiviteten fra udenlandske turister i Danmark fortsat lavere. 

Set i et længere perspektiv står de danske virksomheder stærkt rustet til at få del i den fremtidige markedsvækst i udlandet. Det gælder specielt indenfor den grønne omstilling, hvor et stort antal lande har iværksat en massiv oprustning. Denne indsats er blevet forstærket af krigen i Ukraine, der har fremskyndet mange vestlige landes ønsker om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I forlængelse heraf er der som følge af coronakrisen blevet et stadig større fokus på at sikre stabile forsyningskæder. Det vil lede til en øget automatisering og potentielt også få nogle danske virksomheder til at hjemtage produktionen. 

Højeste inflation siden midten af 1980’erne

Ligesom i resten af den vestlige verden oplever Danmark lige nu den største stigning i forbrugerpriserne i mange år. Mere end halvdelen af den stigende inflation i Danmark stammer fra et stort løft i priserne på benzin, elektricitet og naturgas. De seneste måneder er især fødevarepriserne også begyndt at stige betydeligt hurtigere end tidligere.

Vi vurderer, at inflationen er tæt på toppen. Det skyldes i høj grad, at bidraget til årsstigningstakten fra de stigende energipriser bliver mindre. Modsat ventes bidraget fra andre varegrupper at stige, da mange producenter vil forsøge at overvælte de stigende energiomkostninger på forbrugerne. Så selvom inflationen ventes at falde tilbage hen over året, vil niveauet fortsat være betydeligt højere sammenlignet med årene op til coronakrisen.

Negativ reallønsvækst

Den kraftige stigning i forbrugerpriserne udhuler husholdningernes købekraft. Det sker, selvom beskæftigelsen på arbejdsmarkedet er rekordhøj, og arbejdsløsheden er tæt på bundniveauet fra tiden op til finanskrisen.

Vi forventer, at beskæftigelsen hen over sommeren falder tilbage som reaktion på den generelle afmatning i den økonomiske aktivitet. Noget af faldet i efterspørgslen efter arbejdskraft vil dog formentlig blive absorberet af, at mange virksomheder i starten af året havde et stort antal ubesatte ledige stillinger.

Kan boligmarkedet modstå presset?

Et af de helt store ubesvarede spørgsmål i dansk økonomi lige nu er, hvor stor modstandskraft der er på boligmarkedet. I 2021 steg priserne på enfamiliehuse med mere end 11%, hvilket er den højeste årlige stigningstakt, der er målt siden finanskrisen. Endnu større stigninger blev der målt på markedet for sommerhuse, hvor priserne sidste år steg med knap 16%. De stigende priser blev drevet af en kombination af et meget lavt udbud af boliger til salg, relativt lave finansieringsomkostninger og en øget købekraft i husholdningerne bl.a. som følge af den stigende beskæftigelse. De store stigninger betyder dog, at boligpriserne de seneste år er vokset betydeligt hurtigere end husholdningernes disponible indkomster.  

Siden slutningen af sidste år er de meget favorable vilkår på boligmarkedet blevet udfordret af store rentestigninger, der alene siden årsskiftet har fordoblet de lange boligrenter. Samtidig er også renten på de variabelt forrentede lån steget markant. I vores hovedscenario venter vi, at boligpriserne stiger svagt i indeværende år primært som følge af prisstigningerne i starten af året. I 2023 forventes uændrede nominelle priser. Under denne gennemsnitsbetragtning kan der dog opstå store lokale forskelle. Specielt den dyreste del af det danske ejendomsmarked ventes at blive ramt af de stigende finansieringsomkostninger, samtidig med at denne del af markedet også bliver ramt af boligskattereformen, der træder i kræft ved indgangen til 2024.  

Forventninger om positiv rente i Nationalbanken

Den europæiske centralbank, ECB, har tydeligt signaleret, at man agter at forhøje styringsrenten i løbet af 2. halvår 2022. Det har ført til, at der på de finansielle markeder er indpriset forventninger om, at der kommer flere renteforhøjelser frem mod årsskiftet. Hvis markedets forventninger bliver realiseret, vil det betyde, at tiden med negative indlånsrenter i Nationalbanken lakker mod enden. Efter et stort salg af danske kroner mod slutningen af året for at forsvare fastkurspolitikken har der ikke været behov for intervention indtil videre i år. Den danske krone ligger dog fortsat stærkt overfor euroen, så det kan ikke afvises, at der opstår behov for yderligere salg af danske kroner. I hovedscenariet ventes renteforskellen mellem indlånsrenterne i ECB og Nationalbanken at forblive på det nuværende niveau frem mod udgangen af 2023.

Læs mere fra Nordea Economic Outlook.