Danske unge har et kludetæppe af drømme båret af både fornuft og frihedstrang

Danske unge har mange drømme. Små som store. Nære som langsigtede. Det viser Nordeas Drømmeindeks 2026, hvor hele 90 procent af de 18-29-årige sparer op til én eller flere drømme. De ligger side om side som felterne i et spraglet kludetæppe: En rejse og en hund. Koncerter og festivaler. En bolig og mere tid i hverdagen. 
 

“De unge vil rigtig meget. De sparer ikke nødvendigvis store beløb op, men de har rigtig mange ting, de gerne vil. Hvad, der især overrasker mig, er, at drømmen om at få mere tid i hverdagen ved at gå ned i tid på arbejdet også deles af de helt unge,” fortæller Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea. 
 

Mange drømme - få penge 

Men først til tallene: Rejser er den mest udbredte drøm. Over halvdelen af de unge sparer op til flyrejser, og mange prioriterer også oplevelser med venner og familie. Men samtidig fylder de store livsvalg. Hele 43 procent sparer op til bolig, hver femte til en hund, og næsten hver femte ung sparer op til at kunne gå ned i tid på arbejdet. 

”Det er et ambitiøst regnestykke, for samtidig er det typisk også i 20’erne, at indkomsten er lavest. Så hvordan skal man lige balancere det hele, når man står i en fase af livet, hvor man har flest drømme, men færrest penge,” siger Ida Marie Moesby. 

Hun forstår godt, at især boligdrømmen fylder, for de seneste års kraftige prisstigninger har gjort det sværere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet - særligt i de store byer, hvor f.eks. 80 kvm. i København er steget med 1 million kroner på ét år. 

“Boligpriserne er steget meget hurtigere end lønningerne, og det skaber et pres for at komme i gang i tide. Mange unge er simpelthen bange for at misse muligheden for at komme ind på markedet. Samtidig er det de færreste, der som færdiguddannede kan komme ind på boligmarkedet med en almindelig løn. Det kræver en stor opsparing,” konstaterer Ida Marie Moesby, der dog maner til ro. 

”Ønsker man brændende en ejerbolig, skal man selvfølgelig gå efter det og lave en fornuftig opsparingsplan for, hvordan det kan lykkes. Men det forpligter også økonomisk at købe en bolig, og det er jo ikke sikkert, at det er drømmen at låse sig fast og afdrage på mursten, hvis lykken egentligt ligger i at være fleksibel og kunne ændre økonomisk ståsted på en smidig måde,” siger hun. 
 

Frihed fylder mere end før 

Undersøgelsen viser da også, at der midt i de klassiske etableringsdrømme om bolig og bryllup også er et nyt ønske om større frihed. For næsten hver femte ung sparer op til at kunne gå ned i tid på arbejdet, og det overrasker. 

“Det er bemærkelsesværdigt, at man allerede i 20’erne tænker på at skabe fleksibilitet i sit arbejdsliv. Jeg tror, det handler om, at tid i stigende grad er blevet en knap ressource, som mange unge aktivt forsøger at købe sig mere af, fordi de vægter frihed rigtig højt og gerne vil have mulighed for f.eks. at prioritere familie og venner,” siger Ida Marie Moesby. 

Dét genkender Katrine Boel. Da hun blev mor som 28-årig, begyndte drømmen om i højere grad at være herre over sin egen tid. Med bopæl i Odense og en mand, der pendlede til politiskolen i København for at uddanne sig og var væk hjemmefra fra 5 til 18, virkede det helt forkert at vende tilbage til et fuldtidsarbejde, der ville kræve, at parrets søn skulle være i institution mange timer om dagen. 

”Derfor besluttede vi, at jeg skulle gå ned i tid. Med en fysioterapeutløn og en politi-SU var der ikke noget at spare op af, men vi var fast besluttede på at få det til at virke. Og det lykkedes,” fortæller Katrine Boel, der siden har arbejdet deltid. Først som ansat og nu som selvstændig. Det seneste år er parrets nu to børn desuden blevet hjemmeundervist, fordi de ønskede sig mere frihed og meningsfuldhed i hverdagen.  

”Det er kun muligt, fordi jeg arbejder deltid og primært arbejder hjemmefra. Min mand arbejder også deltid og har gjort det i lidt over et år. Vi har en utrolig god hverdag, så det har været det rigtige valg for os,” siger hun.
 

Fornuft frem for forbrug 

Ønsket om frihed går igen på tværs af de unges økonomiske valg. Hvor tidligere generationer i højere grad sparede op til materielle ting, fylder oplevelser, fleksibilitet og livskvalitet mere i dag. Kun 13 procent sparer eksempelvis op til luksusvarer som dyre tasker eller ure. 

”Det er en anden måde at tænke økonomi på og betyder på ingen måde, at de unge er uansvarlige, tværtimod. De unge gør det faktisk godt. De er fornuftige. De sparer op, de prioriterer, og de tænker over deres økonomi,” fastslår Ida Marie Moesby. 

Hun glæder sig over, at en ny undersøgelse fra Finans Danmark om unges økonomi viser, at færre unge er bekymrede for at få budgettet til at hænge sammen på trods af, at de senere års inflation og stigende leveomkostninger har været mærkbare. 

“Vi kan se, at det går lidt bedre. En af forklaringer er, at SU’en blevet reguleret, så studerendes købekraft er tilbage, og det har en positiv effekt,” siger Ida Marie Moesby, der gerne vil sige til alle unge, at det hele nok skal gå:  

Det gode liv går ikke ad én lige vej. Der er ikke noget galt i, at man låner nogle penge som ung til en billig rente for at få dagligdagen til at hænge sammen. Og man skal nok finde en måde at komme ind på boligmarkedet på, selv om man ikke har råd lige nu.  

”Laver man et budget og er tålmodig, skal det nok lykkes. Når man får sit første job, kan man f.eks. bruge det som en styrke, at man som ung er vant til at leve sparsommeligt og spare en del af lønnen op, for det er nemmere at skrue sit forbrug op end ned. Samtidig gælder det også om at nyde, at man er ung. For den dag skal nok komme, hvor man sidder i en hverdag med fuldtidsjob, hente-bringe-tider og en god løn. Men så har man ikke lige så meget tid og overskud til at tage på festival. Så nyd det - det hele skal nok gå,” siger hun.