Datacentre i modvind: Er AI løbet ind i en folkelig mur?

Det, der begyndte som lokal modstand i Northern Virginias "Data Center Alley", har hurtigt udviklet sig til en national politisk debat forud for det amerikanske midtvejsvalg i november. Modstanden mod datacentre har bredt sig fra lokale protester til retssager, projektannulleringer og restriktioner på delstatsniveau. New York har valgt at sætte nye store datacentre på pause det kommende år, mens Blackstones QTS (en af verdens største udviklere af datacentre) opgav planerne om et større projekt i Virginia efter juridisk modstand og protester fra lokalsamfundet. Selv politiske AI-tilhængere, som republikanske Greg Abbott i Texas, har foretaget en politisk kovending og indført et midlertidigt stop for nye nettilslutninger til datacentre.

Sagen skaber et usædvanligt tværpolitisk pres på teknologisektoren. Demokrater kobler i stigende grad AI-infrastruktur sammen med højere elregninger for husholdningerne, mens præsident Trump har fremhævet støtte til datacentre som afgørende, hvis USA skal vinde AI-kapløbet mod Kina. Med demokraterne som klare favoritter til at få majoritet i Repræsentanternes Hus vokser risikoen for, at den lokale modstand omsættes til strammere føderal regulering efter valget. Det er en risiko ikke kun for AI-infrastrukturaktier, som allerede er under pres, men for hele AI-investeringsboomet.

Følelser frem for fakta

Desværre er narrativet drevet mere af følelser end fakta. Ifølge Institute for Energy Research ligger elpriserne i flere af de stater, der har den største koncentration af datacentre, under det nationale gennemsnit, mens de høje elpriser i stater som Californien og Hawaii primært skyldes strukturelle forhold, som går forud for både AI- og datacenterboomet.

Samtidig finder empirisk forskning fra Yosef Bonaparte (Do Data Centers Raise Your Electricity Bill? Evidence from U.S. States) ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem udbygningen af datacentre og højere elregninger for private husholdninger, hvilket også udfordrer en af sektorens mest udbredte kritikpunkter.

På den mere positive side havde The Economist for nylig en artikel, hvor de skrev, at AI har skabt omkring én million arbejdspladser i USA siden begyndelsen af 2023. Et nærmere kig på de underliggende data tyder på, at påstanden i store træk understøttes af tal fra USA's kontor for beskæftigelsesstatistik. Beskæftigelsen er steget med omkring 410.000 personer i AI-relaterede infrastrukturerhverv som elinstallation, VVS, erhvervsbyggeri og produktion af elektrisk udstyr, mens softwareudviklere, dataforskere, ingeniører og cybersikkerhedsspecialister står for yderligere cirka 630.000 nye job. Det er naturligvis sandsynligt, at en del af disse job også ville være blevet skabt uden AI-boomet, hvilket gør det vanskeligt at isolere den præcise AI-effekt. Ikke desto mindre tegner det samlede billede et langt stærkere argument for, at AI skaber arbejdspladser, end at teknologien eliminerer dem.

Dommedagsvarsel eller børshype?

Som om modstanden mod datacentre ikke var nok, nåede AI-dommedagsopfattelsen nye højder i løbet af ugen. Ugens mest eksplosive historie udspillede sig tirsdag aften, da Jacob Coxon, en 27-årig britisk matematiker, som havde brugt tre år på pretraining-forskning hos både Anthropic og OpenAI, offentligt sagde op og skrev på X: "The people building AI earnestly believe that it could kill us all by the end of the decade. This is not a marketing stunt." 

Få minutter senere bekræftede Evan Hubinger, der arbejder hos Anthropic med forskning i styring og kontrol af fremtidige AI-systemer, synspunktet offentligt på X: "We really do earnestly believe AI could kill all humans. I personally think it is greater than 10% within the next decade." 

Kort efter tilsluttede en tredje Anthropic-forsker sig budskabet. OpenAIs chefvidenskabsmand Jakub Pachocki havde desuden allerede søndag offentliggjort et blogindlæg med titlen "An Alien Mind", hvor han advarede om, at ingen er forberedt på det, der kommer, og opfordrede til en frivillig opbremsning i AI-udviklingen blandt de store AI labs.

Ikke overraskende udløste det en hurtig og kraftig reaktion fra diverse politikere. Senator Chris Murphy (D-Conn.) beskrev AI-selskaberne som værende "in a blind race to build a death machine first" og bakkede op om krav om regulering. 

Paul Christiano, seniorrådgiver ved det amerikanske handelsministeriums Center for AI Standards and Innovation, advarede fredag morgen om, at "most people could die" hvis mennesker mister kontrollen over AI. Han beskrev en "meaningful risk that rapid acceleration in AI capabilities leads to catastrophic and irreversible loss of control in the very near term."

Coxons opsigelse kommer samtidig med, at Anthropic forbereder en børsnotering til en værdiansættelse på 2 billioner dollars, og timingen er derfor noget suspekt. Mange – og især undertegnede – havde selvfølgelig forventet, at Anthropic ville skrue yderligere op for AI-dommedagsoverskrifter op til børsnoteringen for at maksimere medieopmærksomhed, som de plejer at gøre op til finansieringsrunder. Alligevel virker de til at være gået over stregen denne gang. 

Anthropic og OpenAI håber selvfølgelig på, at de kan påvirke reguleringen af AI således, at de kan bevare deres duopol, og at det bliver sværere for andre aktører (eksempelvis open source) at lancere AI-modeller. De risikerer dog, at denne type udmeldinger giver bagslag og skader industrien mere, end de gavner den. Én ting er sikker, denne type historier gør det meget lettere for politikere at argumentere for strengere tilsyn og regulering.

Samlet set tyder ugens udvikling på, at AI-investeringsboomet gradvist kan være på vej ind i en ny fase. Datacentre møder voksende politisk modstand og diskussioner om AI-sikkerhed tiltrækker massiv opmærksomhed fra regulatorer.

Intet af dette ændrer nødvendigvis ved den stærke indtjenings- og investeringscyklus, der fortsat understøtter AI-temaet. Men det peger i retning af, at den næste store udfordring for AI kan blive øget regulering, som risikerer at hæmme investeringslysten. Det er den primære årsag til, at jeg i stigende grad finder det vigtigt at overvåge, hvordan de politiske vinde blæser inden for AI – samtidig med at det selvfølgelig fortsat er essentielt at holde øje med den overordnede AI-efterspørgsel, investeringerne og udviklingen i selskabernes afkast på den investerede kapital.