Demokraterne står til valgsejr

Der afholdes midtvejsvalg i USA tirsdag den 3. november. Historisk har aktiemarkederne udviklet sig ganske positivt i de 12 måneder efter et midtvejsvalg. En markant valgsejr til Demokraterne kan dog skabe kortvarige udsving, især blandt aktier med tilknytning til AI-boomet. Markederne har allerede delvist indpriset et såkaldt blue sweep, hvor Demokraterne vinder flertallet i begge Kongressens kamre. De seneste målingerne indikerer omkring 90 pct. sandsynlighed for et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus og omkring to tredjedeles sandsynlighed for demokratisk kontrol med Senatet.

Det er samtidig værd at bemærke, at en række af de aktier, der potentielt kan blive påvirket negativt af en demokratisk valgsejr, allerede har været under pres. Det gælder blandt andet dele af AI-komplekset, forsvarsaktier, kryptoaktier og bankaktier, mens sundhedsaktier har klaret sig bedre. Det reducerer risikoen for en meget kraftig markedsreaktion, hvis Demokraterne vinder som ventet, mens en overraskende republikansk valgsejr omvendt kan udløse en delvis reversal af de seneste bevægelser.

Valgdagen nærmer sig

Valget tirsdag kan i høj grad betragtes som en folkeafstemning om præsident Donald Trump og den førte politik. Alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus er på valg, mens 35 pladser i Senatet skal besættes. Derudover afholdes der en lang række guvernørvalg.

I øjeblikket har Republikanerne flertal i begge Kongressens kamre. Historisk mister den siddende præsidents parti typisk pladser ved midtvejsvalg, særligt i Repræsentanternes Hus. Siden 1922 har præsidentens parti i gennemsnit mistet omkring 30 mandater i Repræsentanternes Hus og fire i Senatet.

For blot få måneder siden blev et delt udfald betragtet som det mest sandsynlige: Demokraterne ville vinde Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne ville bevare Senatet. Det ville skabe politisk gridlock og gøre det markant vanskeligere at gennemføre større lovgivningsinitiativer. Set fra markedernes perspektiv er dette traditionelt blevet opfattet relativt positivt, fordi risikoen for større ændringer i skatter, regulering og finanspolitik reduceres. Til gengæld kan risikoen for budgetkonflikter og politisk usikkerhed omkring de offentlige finanser stige, men det er vi efterhånden vant til i aktiemarkedet.

Tager Demokraterne det hele?

I de seneste måneder har billedet imidlertid ændret sig. Demokraterne er nu klare favoritter til at vinde Repræsentanternes Hus, mens målinger også giver dem omkring to tredjedeles sandsynlighed for at overtage Senatet. Et demokratisk blue sweep er dermed gået fra at være et risikoscenarie til at være bettingmarkedernes mest sandsynlige udfald.

Det kan forstærke investorernes bekymring for en opbremsning i AI-investeringerne. Flere demokratiske kandidater ønsker strammere krav til datacentre, især når det gælder elforbrug, vandforbrug, lokale omkostninger og skattemæssige incitamenter. I Texas har den demokratiske senatskandidat James Talarico bl.a. foreslået strammere krav til datacentre og større lokal indflydelse på nye projekter.

En demokratisk kontrolleret Kongres kan samtidig forsøge at stramme reguleringen på AI-området. Mulighederne for større føderale lovændringer vil dog være begrænsede, fordi Donald Trump fortsat vil sidde i Det Hvide Hus og kan nedlægge veto. Et demokratisk flertal kan til gengæld bremse dele af administrationens lovgivningsmæssige dagsorden og øge det politiske tilsyn med AI-industrien.

Datacenterudbygningen kan også blive påvirket på delstatsniveau. Texas er blevet et centralt eksempel. Den republikanske guvernør Greg Abbott har midlertidigt sat nye godkendelser og nettilslutninger til datacentre på pause, mens projekterne gennemgår en omfattende vurdering af blandt andet el- og vandforbrug. Demokraterne går generelt længere og ønsker mere permanente krav til branchen og større lokal indflydelse.

Texas-valget er derfor interessant, men ikke helt binært. En republikansk sejr betyder ikke nødvendigvis en øjeblikkelig genåbning for alle projekter, ligesom en demokratisk sejr ikke nødvendigvis stopper datacenterudbygningen. Forskellen ligger snarere i, hvor stramme og permanente rammevilkårene bliver.

En markant sejr til Demokraterne kan derfor skabe yderligere svaghed blandt aktier med tilknytning til udbygningen af AI-infrastruktur, eksempelvis halvleder-, el- og neocloud-selskaber. Det er dog efter vores vurdering ikke sandsynligt, at en demokratisk sejr vil få AI-boomet til at gå i stå. Investeringerne drives først og fremmest af en strukturelt stærk efterspørgsel efter regnekraft til AI, og begge partier har en strategisk interesse i, at USA fastholder sin førerposition i den globale AI-konkurrence. Ser man på den negative kursudvikling i teknologiaktierne over den seneste måneds tid, så har markederne også allerede reageret på det potentielle udfald.

En valgsejr til Demokraterne kan samtidig få betydning for blandt andet forsvar, sundhed, grøn energi og finansielle aktier. Demokraterne vil sandsynligvis være mindre tilbøjelige til at understøtte meget store stigninger i forsvarsbudgettet, mens dele af sundhedssektoren og grøn energi kan blive relativt begunstiget.

For Europa er effekten mere indirekte. Et demokratisk Kongresflertal kan bidrage til en mindre konfrontatorisk linje over for traditionelle amerikanske allierede, men udenrigspolitikken vil fortsat i høj grad blive bestemt af Donald Trump. Vi forventer derfor ikke, at midtvejsvalget i sig selv ændrer relationen mellem USA og Europa fundamentalt.

Et stærkt valg til Demokraternes venstrefløj kan også få betydning for 2028

Et andet forhold, som investorerne vil følge, er styrkeforholdet internt i Det Demokratiske Parti. Hvis progressive kandidater og kandidater med tilknytning til Democratic Socialists of America (DSA) klarer sig særligt godt, kan det øge forventningerne om, at partiets økonomiske politik bevæger sig længere mod venstre frem mod præsidentvalget i 2028.

Bevægelsen har fået større politisk synlighed omkring profiler som New Yorks borgmester Zohran Mamdani og kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez, mens progressive kandidater har vundet flere opsigtsvækkende primærvalg i 2026. Bevægelsens gennemslagskraft nationalt er dog fortsat begrænset, og de mere moderate demokrater står stærkt i mange af de afgørende svingdistrikter.

En tydelig fremgang til partiets venstrefløj vil kunne øge forventningerne om højere selskabs- og indkomstskatter, mere regulering samt større offentlige udgifter til blandt andet sundhed og sociale programmer efter 2028. Fra et aktiemarkedsperspektiv vil en markant politisk drejning i den retning umiddelbart være negativ, særligt hvis investorerne begynder at prise højere selskabsskatter ind.

Midtvejsvalget kan derfor blive den første reelle indikator for styrkeforholdet mellem Demokraternes moderate og progressive fløj frem mod 2028. Men der er fortsat to år til næste præsidentvalg, og meget kan ændre sig. Vi forventer derfor kun en begrænset umiddelbar markedsreaktion på udviklingen internt i Det Demokratiske Parti.

Tager meningsmålingerne igen fejl?

Meningsmålinger, prognosemodeller og væddemålsmarkeder kan tage fejl, og det er derfor stadig muligt, at Republikanerne bevarer flertallet i begge Kongressens kamre. Prediction markets vurderer dog i øjeblikket sandsynligheden for dette til under 10 pct.

Aktiemarkedets umiddelbare reaktion vil formentlig være positiv, da resultatet vil reducere risikoen for strammere regulering og godkendelsesprocedurer på AI-området. Især AI-infrastruktur, finansielle aktier, krypto-relaterede selskaber og forsvarsaktier vil potentielt kunne få medvind, hvis investorerne reverserer positioner opbygget op til valget.

Forsvarsaktier kan ligeledes reagere positivt, da Donald Trump ønsker at øge forsvarsbudgettet markant. For europæiske forsvarsaktier er effekten mindre entydig, men fortsat amerikansk pres for højere europæiske NATO-bidrag vil understøtte udsigten til strukturelt høje europæiske forsvarsudgifter.

Aktiemarkederne er historisk steget efter midtvejsvalg

Der kan således opstå valgrelateret nervøsitet på aktiemarkederne, men bevægelserne vil sandsynligvis være forholdsvis kortvarige. Historisk har midtvejsvalgår været præget af større kursudsving og relativt svag markedsudvikling frem mod valget.

Efter valgdagen har udviklingen derimod historisk været markant bedre. Siden 1950 har S&P 500 leveret et positivt afkast i de efterfølgende 12 måneder efter samtlige 19 midtvejsvalg. Det gennemsnitlige afkast har været omkring 15 pct.

Det er samtidig vigtigt ikke at tillægge selve valgresultatet for stor betydning. Historisk har den økonomiske konjunktur, indtjeningen og pengepolitikken været vigtigere for aktiemarkedet end partifarven i Kongressen.

Selvom de forskellige udfald af midtvejsvalget derfor kan være mere eller mindre gunstige for enkelte sektorer, anbefaler vi ikke at foretage større ændringer i investeringsporteføljen alene på baggrund af valget. Økonomisk vækst, virksomhedernes indtjeningsvækst, inflation og renter vil fortsat være langt vigtigere for den overordnede markedsudvikling.