Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Det var en blå bølge, der skyllede ind over USA ved midtvejsvalget, hvor Demokraterne tog kontrollen over både Senatet og Repræsentanternes Hus. Demokraterne var på forhånd spået et stærkt valg, men omfanget af sejren overraskede, og den første markedsreaktion var også stærkere end ventet. 

Aktiemarkederne i både USA og Europa steg kraftigt, statsrenterne faldt og olieprisen dykkede – bevægelser, der også skal ses i lyset af, at USA’s præsident Donald Trump anerkendte resultatet.

Men ikke alle aktier gik samme vej. Det var en rotation – en omfordeling af penge mellem sektorer – snarere end et bredt opsving.

"Vi har generelt været overraskede over både den kraftige rotation i ugerne op til valget og styrken i reaktionen på selve valgresultatet. Men spørgsmålet er, om bevægelserne holder i længden, eller om investorernes repositionering har været en tand for kraftig. På marginalen kan valgresultatet være positivt for nogle industrier og negativt for andre, men de overordnede vækstudsigter er ikke ændret markant,” siger Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea.

Vindere og tabere på børsen

Dow Jones steg 3 pct. på valgnatten, mens det brede S&P 500-indeks steg knap 1,6 pct. Teknologiaktier haltede efter – Nasdaq 100 steg kun 0,9 pct. Det fortæller noget om, hvem markedet så som vindere og tabere.

Vi har generelt været overraskede over både den kraftige rotation i ugerne op til valget og styrken i reaktionen på selve valgresultatet

Josephine Cetti


Energiaktierne var blandt de store vindere, og europæiske selskaber som Ørsted, Vestas og SMA Solar steg mellem 5 og 7 pct. Udsigten er, at demokratiske sejre i flere delstater kan gøre det lettere at godkende vind- og solprojekter lokalt – selv hvis store føderale lovændringer blokeres af et præsidentielt veto.

Derimod faldt forsvarsaktierne, hvor et selskab som Lockheed Martin tabte næsten 7 pct, og europæiske forsvarsaktier fulgte med ned. Markedet vurderede, at en demokratisk kongres kan lægge pres på forsvarsbudgetterne og søge en mere forhandlingsorienteret linje i konflikten med Iran.

Chip- og AI-infrastrukturaktier kom også under kraftigt pres. Hvor de store techselskaber som Amazon, Microsoft og Alphabet steg pænt, faldt chip- og hardwareselskaberne kraftigt – og bevægelsen spredte sig til Asien.

Olieprisen faldt markant

Bekymringen er, at demokratiske krav til elforbrug, vandforbrug og lokale godkendelser kan forsinke udbygningen af nye datacentre – og at strammere regulering af datacentre kan forsinke nye projekter. Josephine Cetti vurderer dog, at investeringerne vil blive gennemført.

"Det er vanskeligt at forestille sig, at hyperscalerne for alvor vil bremse investeringerne, så længe efterspørgslen overstiger kapaciteten. Den regulatoriske risiko er reel, men markedets reaktion kan være for kategorisk," vurderer Josephine Cetti.

WTI-olie faldt over 8 pct. til 88 dollar pr. tønde. Det er en stor bevægelse på én dag, og ifølge Josephine Cetti skyldes det primært forventninger om, at en demokratisk kongres kan gøre det vanskeligere at finansiere en langvarig krig mod Iran – og dermed øge sandsynligheden for en forhandlet løsning.

 

AI

PengePulsen

Anthropic på vej på børsen: Kan blive historiens største notering

Det amerikanske selskab Anthropic, der står bag AI-assistenten Claude, er på vej mod en børsnotering, der kan skrive finanshistorie. Så er det en aktie, privatinvestorerne skal kaste sig over?

Læs mere

Chefstrategens hjørne

Demokraterne står til valgsejr

Tirsdag den 3. november går de amerikanske vælgerne til midtvejsvalg, og Demokraternes udsigt til en valgsejr kan få betydning på de finansielle markeder.

Læs mere
cheføkonom Helge J. Pedersen og chefstrateg Josephine Cetti

Podcast

Danske aktier hitter

Regnskaber, rentemøder og midtvejsvalg sætter dagsordenen på de finansielle markeder. Trods usikkerheden har aktierne klaret sig godt – ikke mindst de danske – drevet af en markant sektorrotation blandt investorerne.

Læs mere