- Navn:
- Jan Størup Nielsen
- Titel:
- Chefanalytiker, Nordea
Den danske model viser sit værd
Der var lagt op til drama, da overenskomstforhandlingerne for næsten 700.000 medarbejdere i den private sektor blev skudt i gang i begyndelsen af januar. Den betydelige udhuling af købekraften for lønmodtagerne i 2022 som følge af den skyhøje inflation gav i kombination med den rekordhøje beskæftigelse anledning til at forvente et endog særdeles besværligt forhandlingsmiljø mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Men dramaet udeblev. Den 19. februar kunne industriens parter meddele, at der var truffet aftale om en ny overenskomst, og 3. marts fulgte transportområdet trop.
De to aftaler fungerer som hovedforlig på hhv. minimal- og normallønsområdet, og vejen var derfor banet for et forholdsvist ukompliceret forhandlingsforløb for resten af de mange overenskomster, som skal fornyes i år.
Resultatet blev historisk høje lønstigninger, som formentlig kommer til at ligge i omegnen af 9-10% over de kommende to år. Usikkerheden om den faktiske lønudvikling skyldes, at ca. 80% af lønmodtagerne er ansat på en minimallønsoverenskomst, hvoraf nærmest ingen ligger på satsen, og hvor lønnen fastsættes ved lokal forhandling på virksomheden. Resten er ansat på normalløn, hvor lønnen kan aflæses i overenskomsten.
Til gengæld kunne risikoen for en langvarig og dyr storkonflikt hurtigt afblæses. Den var ellers blevet forudset af mange i lyset af regeringens beslutning om at afskaffe store bededag fra og med 2024. Allerede på et meget tidligt tidpunkt blev det dog slået fast, at den beslutning var truffet af politikerne og derfor ikke skulle indgå i overenskomstforhandlingerne.
Dermed har den danske model vist sin styrke. Og at arbejdsmarkedets parter selv løser sine sager, er måske en af de vigtigste årsager til, at Danmark er et af de lande i verden, med færrest arbejdskonflikter. I 2022 var der således blot 16.000 tabte arbejdsdage i relation til en konflikt. De fleste i forbindelse med pilotstrejken hos SAS, som førte til arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne.
Genopretning af købekraften
Med overenskomstaftalerne er der udsigt til, at lønningerne i den private sektor vil vokse med ca. 4,5% i år og godt 5% til næste år. Det er omtrent på samme niveau som den forventede lønudvikling hos vores vigtigste samhandelspartnere. Det betyder, at selvom der er tale om de største lønstigninger siden finanskrisen, så vurderer vi ikke, at det i sig selv vil være nogen væsentlig hæmsko for de danske virksomheders lønkonkurrenceevne.
Udsigt til højere løn og lavere inflation
Inflations- og lønudvikling med Nordeas prognose
For lønmodtagerne betyder overenskomstaftalen til gengæld, at de kan se frem til en genopretning af det tab i købekraften, der er blevet udløst af den hastigt stigende inflation sidste år. Det gælder også for ansatte i den offentlige sektor, hvor der skal afholdes overenskomstforhandlinger i starten af næste år. På det danske arbejdsmarked er der dog en langt tradition for, at lønsætningen i den offentlige sektor i store træk følger udviklingen i den private sektor. Derfor ventes lønudviklingen i den offentlige sektor i vid udstrækning af følge det private arbejdsmarked – om end med en mindre forsinkelse givet forskydningerne i overenskomstperioderne.
Overenskomstaftale viser styrken i den danske arbejdsmarkedsmodel – og baner samtidig vejen for et højere forbrug ind i 2024.
Vendingen kommer tidligst i 2024
Genopretningen af købekraften er en afgørende forudsætning for, at husholdningernes forbrug igen kan be-gynde at stige. Den ventes at ske både fordi den positive reallønsvækst vil løfte husholdningernes disponible indkomster, og fordi det samtidig vil give en vigtig psykologisk effekt når lønmodtagerne får de relativt store lønstigninger udbetalt. Ifølge vores prognose vil det navnlig komme til at ske til næste år, hvor det samlede privatforbrug ventes at vokse med knap 2%.
Læs mere i Nordea Economic Outlook.
Forfattere
- Navn:
- Helge Pedersen
- Titel:
- Cheføkonom, Nordea